Expert holder fast i gebyrer

Elektronikkæden Expert er parat til at kæmpe for at beholde de undersøgelsesgebyrer ved reklamationer, som Forbrugerrådet vil have forbudt.

Forbrugerrådets kampagne mod undersøgelsesgebyrer ved reklamationer indenfor den to-årige reklamationsperiode får nu modspil elektronikkæden Expert. Kædedirektør John Birkmose-Andersen siger til CRN, at Expert trods kampagnen fastholder de udskældte gebyrer.

Han understreger, at kunder ikke skal betale gebyrer for varer, der har fabrikationsfejl, men peger samtidig på, at en mindre gruppe af kunder bevidst misbruger den to-årige reklamationsret til at få byttet deres produkter til nyere modeller hvert andet år.

»Vi har eksempler på kunder, der lige før den to-årige reklamations-periode udløber, med vilje ødelægger deres vare eller pludselig opdager en fejl. Når vi tester varen, kan vi se, at kunden enten selv har ødelagt produktet, eller at der ikke er fejl,« siger John Birkmose-Andersen.

Expert-direktøren understreger, at han bakker op om de etiske retningslinier, som for nylig blev udsendt af brancheorganisation Dansk Erhverv.

»De etiske retningslinier, som Dansk Erhverv har lavet, er helt fornuftige. De kunder, der misbruger reglerne skal betale, og alle andre skal naturligvis have en god service,« siger John Birkmose-Andersen, som dog erkender, at der har været eksempler på elektronikkæder, som brugte undersøgelsesgebyrerne på en urimelig måde.

»Forbrugerrådet har en helt skæv opfattelse af, hvordan virkeligheden er ude i butikkerne, og jeg mener, at de går over stregen og prøver at strække garantireglerne længere, end de kan bære. Det bliver fremstillet som om alle snyder, og det er slet ikke tilfældet,« siger han.

John Birkmose-Andersen mener i øvrigt, at det det er »vattet«, at flere af de store forhandlere af forbrugerelektronik i forlængelse af Forbrugerrådets kampagne har afskaffet undersøgelsesgebyret.

På Forbrugerrådets hjemmeside er butikker, der ikke tager gebyr placeret på en grøn liste, mens de butikker, der holder fast i gebyret er placeret på en rød. Af de større kæder er ElGiganten, HiFi Klubben og Fona placeret på den grønne liste, mens Expert, Merlin, Computercity, Humac og TDC-butikkerne optræder på den røde liste.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere