Dansk pc-salg boomer fortsat

Trods al krisesnak bliver der stadig langet masser af nye computere over diskene i Danmark. Det viser de seneste IDC-tal, der ikke engang har taget den enorme interesse for mini-notebooks med i betragtningen.

Hvis man tager pc-salget som målestok for it-branchens sundhedstilstand, går det ganske godt i Danmark. Både virksomheder og private købte langt flere nye computere i årets andet kvartal end i samme periode i fjor. Ifølge IDCs seneste opgørelse over det danske pc-salg, blev den samlede vækst på 15 procent.

HP er fortsat den største pc-leverandør med en markedsandel på 26 procent, mens Acer er nummer to med 22 procent. Lenovo og Dell deler tredjepladsen med markedsandele på 15 procent, mens Fujitsu Siemens, der tidligere var en af de allerstørste spillere, i dag kun har fem procent af det danske pc-marked - det er kun én procent mere end den tidligere lilleput Apple.

Den store interesse for nye mini-notebooks a la Asus EEE er ikke kommet med i statistikken, forklarer IDCs chefanalytiker Anders Elbak. Han tror dog heller ikke, at EEE-bølgen på lang sigt vil vende helt op og ned på markedet, men at det specielle mini-notebook-marked nok vil give et ekstra løft på salget set på en kortere tidshorisont.

Statistikken for andet kvartal viser, at private danskere købte 130.000 nye computere mod 115.000 i samme kvartal i fjor, mens pc-indkøbet i virksomhederne voksede fra 179.000 til 206.000.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere