Artikel top billede

Google infiltrerer Microsofts danske kanal

(Opdateret) Den danske Google-partner Apps People har efter eget udsagn hyret en række Microsoft-forhandlere til at sælge softwarepakken Googleapps.

Google-partneren Apps People benytter nu en stribe Microsoft-forhandlere som salgskanal for den cloudbaserede softwarepakke Googleapps, som især retter sig mod SMB-kunder. Ved at tilbyde kunderne Google-løsninger i direkte konkurrence med Microsofts produkter spiller forhandlerne dermed på to heste i slaget om SMB-markedet.

Ifølge administrerende direktør i Apps People, Mikkel Vibits, har 12 Microsoft-forhandlere – her iblandt en række »ret store« Microsoft-huse, som han udtrykker det - indtil videre meldt sig under Google-fanerne.

»Mange Microsoft-partnere har behov for at kunne tilbyde et alternativ til Microsoft, hvad angår både funktionalitet og pris. De har været glade for muligheden for at sælge Google sikkerhedsprodukter, mail og dokumenthåndtering,« siger Mikkel Vibits, som anslår, at omkring en tredjedel af omsætningen i Apps People sker via forhandlere.

Han mener, at SMB-kunderne ser det som en fordel, at Googles produkter ikke er proprietære.

»Den traditionelle it-verden begynder nu for alvor at kigge på, hvad det er cloud kan give dem. Mange kunder ser også på prisen, og der er Google jo voldsomt konkurrencedygtige,« siger Mikkel Vibits.

Han fortæller, at det er de færreste af de nybagte Microsoft-forhandlere, der ønsker at fortælle om baggrunden for, at de nu også samarbejder med Microsofts ærkerival Google. En af de forhandlere, som nu spiller på to heste, er SMB-forhandleren It Company. Her siger administrerende direktør Michael Schou, at han ser pragmatisk på samarbejdet med Google.

»Så længe vi kan stå inde for kvaliteten, vil vi gerne levere det, som kunderne ønsker,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere