IT Quality skifter salgschef

(Opdateret) Løsningsforhandleren IT-Quality har ansat ny salgs- og marketingchef. Niels Ishøj, som har en fortid hos blandt andet Dell, KMD, Topnordic og Netkoncept, afløser John Gert Pedersen, som dermed kun fik et halvt år i jobbet.

41-årige Niels Ishøj er ny salgs- og marketingchef i løsningshuset IT Quality. Ishøj var frem til sidste år salgsdirektør med ansvar for offentligt salg i Dell Danmark. Desuden har han tidligere arbejdet som salgschef i blandt andet Topnordic, Netkoncept og KMD.

Hans primære fokusområde bliver at forstærke salgsfunktionen og øge salget af IT Qualitys løsninger, der hjælper it-administrationen i kommuner og større virksomheder med at effektivisere deres it-processer.

»IT Quality kom i forsommeren med på SKI-aftalen, og ansættelsen af en profil som Niels Ishøj med erfaring fra salg til det offentlige er et væsentligt skridt i vores strategiske satsning over for denne målgruppe,« siger IT Qualitys administrerende direktør Mads Nørgaard Madsen.

Det er kun et halvt år siden, at IT Quality ansatte John Gert Pedersen i jobbet som salgschef. Han kom fra en stilling som afdelingsleder i TDC, men han er nu fortid i IT Quality.

»I en virksomhed som vores er det vigtigt, at man som leder kan håndtere en stærk virksomhedskultur med plads til individualister med stærke spidskompetencer. Det er ikke lykkedes for os i dette tilfælde, og derfor har vi valgt at afslutte samarbejdet med John Gert Pedersen,« siger Mads Nørgaard Madsen om afskeden med John Gert Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere