Dell indgår serviceaftale med T-Systems

Dell har indgået en aftale med T-Systems om levering af serviceydelser. Det betyder, at Dells danske kunder fremover har mulighed for at købe service- og konsulentydelser direkte fra Dell, men leveret af T-Systems, som er et IT-hus, der ejes af Deutsche Telekom.

Aftalen er et led i Dells erklærede strategiske plan om at blive en mere seriøs leverandør for store erhvervsvirksomheder.

»Vi er meget tilfredse med at have indgået aftalen med T-Systems. Virksomheden er en stærk, udviklingsorienteret partner, der har en lang række stærke kompetencer, som jeg forventer, at Dells danske kunder vil kunne drage stor fordel af. Fokus for vores samarbejde bliver inden for udvikling, drift, netværk og migrering på Microsofts platforme,« siger Guy Auger, administrerende direktør i Dell Danmark.

Foruden T-Systems samarbejder Dell Danmark i dag med Syskon og Unisys om at levere »professional services« til sine kunder. Princippet er, at kunderne kan specificere og aftale levering af den konkrete ydelse et sted - hos Dell - uanset hvem af Dells partnere der i praksis står for at levere den specifikke service.

T-Systems forventer en kraftig forøgelse af sin serviceforretning efter aftalen med Dell.

»Med denne aftale sikrer vi, at vores nuværende og kommende fælles kunder får det bedste fra to verdener, nemlig hardware og serviceydelser. Da Dell har en stærk og bred position på det danske it-marked, er vi overbeviste om, at Dell er den helt rigtige samarbejdspartner for T-Systems. Vi forventer derfor også, at vi over tid vil kunne udbygge vores danske serviceforretning med et tocifret millionbeløb,« siger Lars Juhl, som er administrerende direktør i T-Systems Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere