Ny distributør afløser lukket forgænger

En ny distributør er opstået oven på resterne af Click-IT, der gik konkurs tidligere på sommeren. ScanAccess benytter de samme lokaler som forgængeren - en tidligere bondegård i Allerød - nogle af medarbejderne er de samme, og den største kunde, TDC, hænger ved.

Netværksdistributøren har den ene af de to tidligere Click-IT-ejere Henrik Hyllested som direktør, og marketingdirektør er Lars Bodenhoff, som i halvfemserne blandt andet var med til at etablere 3Com i Danmark. De to er blandt aktieselskabets fire ejere.

Lars Bodenhoff er netop blevet involveret i virksomheden efter nogle år som udenlandsdansker, og hans primære opgave bliver at give distributøren et bredere kundegrundlag. I dag udgør TDC 40 til 50 procent af den samlede omsætning, og det er ifølge Lars Bodenhoff »for meget«. TDC køber netværkshardware til sine hjemmearbejdsplads-løsninger.

Han går nu efter at finde nye partnere med niche-specialer som eksempelvis forhandlere, der retter sig mod boligforeninger, Voice-over-IP-forhandlere, og andre ISP'er.

»Vi vil gerne konceptuere vores produkter mere end i dag. For eksempel har vi udviklet en hotspot-løsninger, som egner sig til blandt andet campingpladser, en hotspot-in-a-box kan man kalde det. Så vi vil eksempelvis gerne have forhandlere, der har campingpladser som kunder,« forklarer Lars Bodenhoff.

ScanAccess har fokus på netværk og sikkerhed samt standardiseret Voice-over-IP-kommunikation, ligesom der sælges løsninger til provisionering og billing. Mange af produkterne har kinesisk oprindelse, men distributøren udvikler danske manualer eller management-websider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere