Artikel top billede

Så er det officielt: Ny iPhone den 4. oktober

"Let's talk iPhone," skriver Apple i invitationen til præsentationen af den nye iPhone. Se invitationen her.

Efter lang tids spekulation er der ikke længere nogen tvivl.

Apple er klar med en ny iPhone, og den bliver præsenteret for offentligheden om en uge.

Det sker den 4. oktober klokken 19 dansk tid, oplyser Apple i en officiel invitation, der bærer overskriften: "Let's talk iPhone."

Rygterne om den nye iPhone har længe svirret, og der har været mange bud på, hvordan den vil komme til at se ud.

De seneste bulletiner fra rygtebørsen går på, at den nye iPhone kommer til at hedde iPhone 5 og vil have en bagside i aluminium til forskel fra den relativt skrøbelige glas-bagside, som den nuværende iPhone 4 har.

Der spekuleres også i, at den nye iPhone 5 vil få en skærm, der er en anelse større end den, der har været at finde i de tidligere iPhones.

Kommer der to iPhones?

Ifølge et af de hotteste rygter vil Apple ikke blot præsentere én, men hele to iPhones. En ny iPhone 5 samt en billigere opdateret udgave af den nuværende iPhone 4, som muligvis vil komme til at hedde iPhone 4S.

Den billigere version skal angiveligt tage kampen op mod de mange relativt billige telefoner, der findes med Googles styresystem Android.

En ting vi dog ved med sikkerhed om den nye iPhone er, at den vil blive udstyret med den næste version af Apples styresystem, iOS5, og den nye iCloud-tjeneste, der blandt andet vil gøre det let at synkronisere dokumenter, kalenderaftaler, musik og meget andet på tværs af Apple-enheder.

Og ifølge rygterne vil Apple muligvis også hive en software-kanin op af hatten og præsentere en avanceret form for stemmestyring af iPhonen, som Apple har fået op under neglene. Det skete, da Apple tidligere på året købte virksomheden Nuance, der har udviklet den avancerede stemmegenkendelses-software Siri.

Skal Tim Cook skånes?

Ifølge Apples invitation vil præsentationen foregå i Apples eget hovedkvarter i byen Cupertino i Californien.

Normalt foregår Apples præsentationer ellers i større konferencecentre i San Francisco. Men rammerne i Cupertino er mere intime, og der vil formodentligt blot være plads til et par hundrede tilhørere mod de over 1.000 tilhørere, som ellers er normen.

Der er spekuleret i, at det kan være for at skåne den nye Apple-chef Tim Cooks, der ikke tidligere har haft ansvaret for en af de store præsentationer og nu skal forsøge at træde ud af den fratrådte Apple-boss Steve Jobs' skygge.

Det vides ikke, hvornår den nye iPhone kommer på gaden, men 14. oktober har været nævnt som en sandsynlig dato.

Læs også:
Nye fede business-funktioner til din iPhone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere