November måned var historisk. For første gang blev der solgt flere dvd-afspillere end videomoaskiner i USA. Det viser en analyse fra firmaet NPD Intelect, meddeler CNN. Dermed bliver dvd-afspillere salgsmæssigt den hurtigst voksende forbrugsvare nogensinde.
NPD Intelecy fortæller, at der bliver solgt 13 millioner dvd-afspillere i USA i år. Sidste år var tallet på 6,4 millioner – og da dvd’en blev introduceret i 1998 blev der kun solgt 798.000 eksemplarer.
Analytikere vurderer ifølge CNN at succesen skyldes, at dvd-afspillerne meget hurtigt er faldet i pris.