En 56-årig mand fra Kansas, USA, er anklaget for mord på seks kvinder. Han fandt sine ofre via Nettet, hvor han dyrkede sadomasochistiske tendenser i diverse chatgrupper og skabte kontakt til kvinderne, som han senere dræbte. Det skriver engelske The Register.
Politiet har fundet fem kvindelig, gemt i tønder på den grund, hvor Robinsons bor. Det ene af ofrene, Suzette Trouten, arbejdede i en tid for Robertson, inden han dræbte hende. Troutens veninde kunne i retten i går fortælle, hvordan hun og Trouten havde mødtes med Robertson på Nettet.
Robertson, der er en gift mand og far til fire, er anklaget for mordet på seks kvinder. Det ene lig er aldrig blevet fundet.
(Kilde: Reuters og The Register)