Microsoft og IBM bygger hacker-database

Informationer om hacker-angreb og sårbarheder i soft- og hardware skal samles og analyseres i en ny database.

En stærk alliance af amerikanske teknologi-virksomheder vil fremover udveksle informationer om hacker-angreb, trusler og beskyttelses-foranstaltninger. Avisen "Wall Street Journal" skriver at 19 firmaer, heriblandt Microsoft, Intel, IBM, Hewlett-Packard og Cisco, hver har investeret 750.000 dollar i et fælles informations- og analysecenter, "Information Technology Information Sharing and Analysis Center".


Anstrengelserne skal munde ud i en gigantisk database over hacker-angreb, sikkerhedshuller og farlige programmer. En talsmand for initiativet siger til avisen, at databasen både skal beskytte mod målrettede angreb og driftsproblemer pga. fejl i software. Det er endnu ikke klartlagt, om informationer fra databasen også bliver tilgængelige for andre end alliancens medlemmer.


Firmaet Internet Security Systems i Atlanta har vundet kontrakten på at udvikle selve databasen og levere den tekniske infrastruktur til organisationen. Repræsentanter for de 19 medlemmer skal mødes for første gang i dag for at diskutere organisationens struktur og kommende initiativer.


Interesserede virksomheder kan melde sig ind i alliancen for 5.000 dollar om året. Samtidig forpligter man sig til at dele oplysninger om hacker-angreb og andre problemer med de andre virksomheder i alliancen.


(Kilde: CNN)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere