Digital moms skal styrke dansk e-handel

Et lovforslag om moms på software, film og musik, som downloades fra lande uden for EU, skal give dansk e-handel vind i sejlene.

Ved Folketingets åbning til oktober er skatteminister Svend Erik Hovmand klar med et lovforslag, der skal forbedre dansk e-handels vilkår på det internationale marked.

Lovforslaget gennemfører et EU-direktiv, der ændrer momsreglerne for digitale produkter.

Problemet med de nuværende regler er, at europæiske e-handelsvirksomheder er dårligere stillet end deres amerikanske og japanske kolleger i konkurrencen om det stigende antal kunder, der køber deres programopdateringer, film og musik via internettet.

Det skyldes, at EU-forbrugere ikke skal betale moms af digitale produkter leveret via internettet fra et land uden for EU. Derimod skal der betales moms, hvis man køber og får leveret software via internettet fra en computer i Tyskland.

Urimelig konkurrence

? Det er en urimelig og utilsigtet konkurrenceforvridning, som direktivet og nu den danske lov råder bod på, siger fuldmægtig Peter Sehestedt fra Skatteministeriet.

De nye regler betyder, at danske e-handelsvirksomheder får den fordel, at de kan handle momsfrit med forbrugere uden for EU, mens eksempelvis amerikanske e-handelsfirmaer nu skal lægge moms på salg af digitale produkter til private EU-forbrugere.

Det bliver eksempelvis 25 procent dyrere for en dansker at downloade software fra et amerikansk netsted.

Delte meninger om forslaget

Lovforslaget vækker dog ikke den store jubel i den danske e-handelsbranche.

? Set ud fra et snævert økonomisk perspektiv er det en god udvikling, men i realiteten kommer det ikke til at spille den store rolle, siger Hans Henrik Agger, Foreningen for Dansk Internet Handel (FDIH).

? Set i et større perspektiv, så er det skidt for den globale e-handel. Jeg opfatter reglerne som en teknisk handelshindring, stik imod vores generelle ønske om fælles regler for hele den verdensomspændende e-handel, siger Hans Henrik Agger.

FDIH mener, at handel med digitale ydelser skal være momsfri, fordi e-handel ofte foregår på tværs af landegrænser, der gør momsreglerne svære at overholde i praksis.

? Hvem kan se, om jeg køber en opdatering af et program i Kina, USA eller Tyskland? siger Hans Henrik Agger.

Fuldmægtig Peter Sehestedt fra Skatteministeriet er enig i, at det kan blive et problem at kontrollere, om momsreglerne bliver overholdt, men mener ikke, at der er tale om en teknisk handelshindring.

? Danmarks medlemskab af WTO forbyder ganske enkelt dette. Tværtimod vil lovforslaget sikre
fair handel. Lovforslaget favoriserer ikke europæiske virksomheder, men indfører ens momsregler for ens ydelser ? hvilket ikke er protektionisme i min ordbog, siger Peter Sehestedt.

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere