I det sidste år har Linux operativsystemet og anden Open Source Software (OSS) været meget omtalt i medierne. De fleste opfatter stadig OSS som noget der kun er interessant for studerende og hobbyprogrammører. Der er dog flere og flere kommercielle firmaer der indser, at det er ikke tilfældet. I denne artikel vil jeg gøre rede for de fordele man kan opnå ved at benytte OSS, nemlig driftsstabilitet, stabilt miljø, pris og bedre support muligheder.
Hvor kommer OSS fra?
Open Source Software er et relativt nyt begreb, men principperne har eksisteret længe. I 70'erne og starten af 80'erne var der flere softwarepakker der blev distribueret på nettet som kildetekst - primært via news-nettet. UNIX systemer var meget udbredt, men da de forskellige UNIX-systemer ikke benyttede samme processorer eller binært format, var distribution af kildetekst den eneste mulighed. Man opdagede dog hurtigt en yderligere fordel ved kildetekst-distributioner: Brugerne, der typisk også var programmører, kunne selv rette eventuelle fejl eller lave forbedringer, og sende rettelser (patches) tilbage til de oprindelige udviklere, så rettelserne kom med i næste version.
Dette fungerede fint i mange år, men i starten af 80'erne kom IBM PC'en, som fik en så stor udbredelse, at binær-distribution nu blev et reelt alternativ. Så kunne man jo også tjene penge, og begrebet shareware opstod, i modsætning til kildetekst-distributionerne, som også blev kaldt freeware.
En mand ved navn Richard Stallman så problemet med den manglende adgang til kildeteksten som det største problem. Den fælles udviklingsproces og friheden til at tilpasse et program efter ens behov forsvandt. Han stiftede derfor i 1984 organisationen GNU, og formulerede GNU-licenserne. Programmer distribueret under GNU licenserne må bruges og ændres af alle, dog skal kildeteksten altid være tilgængelig - under samme licens. GNU licensen må frit benyttes af alle, og benyttes til det meste OSS.
Hvorfor laver folk OSS?
OSS projekter starter ofte med at en programmør har lavet et program til eget brug. Når det er nået til et brugbart stade finder han/hun ud af, at andre måske også kunne have glæde af det, og gør det derfor tilgængeligt på Internet - typisk under GNU-licens. Hvis andre finder det anvendeligt vil udvikleren modtage kommentarer, fejl-meddelelser, ideer samt forhåbentligt direkte forbedringer i form af kodestumper. Motivationen til at lave OSS er betinget af begreber som: Intellektuel udfordring, at blive kendt på nettet, at blive en del af et fællesskab, at have det sjovt, og helst få lidt anerkendelse.
Der findes derfor både OSS, der har en bred brugerskare og noget der er meget nichepræget. De OSS projekter, der har en bred brugerskare, vil ofte udvikle sig hurtigst, da der er mange, som er interesserede i at hjælpe. Programmer som alle har brug for, eksisterer derfor normalt i gode OSS versioner.
Det kunne se ud som om OSS programmørerne graver deres egen grav. Det er imidlertid ikke tilfældet. Der er masser at lave for programmører. Der stilles større og større krav om tilpasninger, integration og nicheprodukter. Der er derfor kun gode grunde til at genbruge og integrere de almin-deligste komponenter i stedet for at skrive det selv fra bunden. For bare 10-15 år siden var det ikke ualmindeligt at udviklingsafdelinger skrev deres eget operativsystem, egen editor eller databasesystem. Det er næsten utænkeligt idag, så trenden er velkendt.
Stabilitet i driften
En af de egenskaber ved Linux og OSS der oftest omtales er driftsstabiliteten. Den skyldes primært 3 faktorer: 1) OSS projekter er ofte baseret på kode der har været benyttet i mange år og som derfor næsten er fejlfri. 2) der er en meget stor gruppe af testere (alle på nettet der interesserer sig for projektet) der har testet og måske rettet fejl i programmet og 3) tiden som går fra en alvorlig fejl er fundet til den bliver rettet og en ny version frigivet er meget lille.
Et andet aspekt af driftsstabilitet er sikkerhed. Det at personer med interesse i sikkerhed (med gode eller onde hensigter) har adgang til kildeteksten betyder at sikkerhedshuller findes meget hurtigere. Der findes sikkerhedsfortalere, der mener at man slet ikke kan tale om ordentlig sikkerhed, hvis man ikke har kildeteksten. Har man kun et binært program er man tvunget til at have 100% tillid til leverandøren. Men selv om leverandøren er ærlig og troværdig kan en enkelt fejl fra en programmør alligevel være fatal.
De situationer hvor driftsstabiliteten og sikkerhedsaspekterne af OSS har vist sig i praksis, er systemer der anvendes til fil- og printserver, web-server, mail-server samt firewall software. Mest berømt er nok OSS web-server programmet Apache der idag benyttes på over 50% af verdens web-servere.
Stabilitet i miljøet
OSS har ofte en meget lang levetid. Noget OSS kode, der bruges i dag, er over 20 år gammelt. Det skyldes at når kildeteksten er tilgængelig og må bruges af alle, så overlever OSS diverse virksomhedskrak og fusioner, hvilket langt fra altid er tilfældet for kommercielle software produkter. Som det engang er blevet udtrykt: Binaries may die but source code lives forever.
For virksomheder der selv laver udvikling kan denne stabilitet være en stor fordel. Har man først udviklet en løsning kan det være meget dyrt hvis miljøet ændrer sig - f.eks. hvis den database man benytter en dag ikke supporteres mere.
Firmaer der lever af at udvikle standard-software, har et naturligt ønske om konstant at ændre et produkt - ellers kan man ikke sælge en ny version. Den motivation har OSS udviklere ikke i samme grad.
Kildekodetilgængelighed kan også have stor betydning, hvis man en dag bliver bedt om at flytte sin løsning til en anden platform. Hvor langt kommer man så med binære biblioteker?
Et af de bedste eksempler på et OSS biliotek, som har været meget stabilt, og er blevet porteret til næsten alle platforme, er TCP protokol stakken som er grundlaget for hele Internet. TCP protokol stakken er oprindelig kode fra Berkley universitet der blev distribueret som kildetekst, længe før nogen havde hørt om OSS.
Prisen er også i orden
Selv om det er stabiliten, der er den største styrke ved OSS, er det jo ingen ulempe at det oftest er gratis. Når man som EDB-firma leverer en softwareløsning er der ofte udgifter til licenser til OS- og database-leverandøren og lignende som skal afholdes. Kan man spare disse licenser betyder det enten et større dæknings-bidrag eller en mere konkurrence-dygtig pris.
I en driftssituation kan prisen også have betydning. Skal man betale tilstrækkelig mange licenser kan besparelsen blive enorm. Det mexikanske skolevæsen har beregnet at de kan spare 166 millioner US$ på licenser ved at benytte Linux i stedet for Microsoft Windows til alle under-visningsmaskinerne. Et andet eksempel er en firewall-maskine. Køber man en sådan færdig, er prisen ofte over 50.000 kr. Hvis man lærer, hvordan en Linux-maskine konfigureres, kan det samme gøres for prisen på en ikke speciel kraftig standard PC.
Når man først har fået kendskab til OSS, har man således mulighed for at afprøve med mange typer software uden de store udgifter.
Og hvad så med support?
Det er altid spørgsmålet, når man foreslår firmaer at benytte OSS. Mulighederne for support på OSS er faktisk langt større end de er for kommercielt software. Løber man ind i et problem med OSS checker man først projektets hjemmeside - måske er fejlen allerede rettet. Dernæst kan man spørge om hjælp via mailing-lister eller news-nettet. Ofte får man response i løbet af få dage. Får man ikke det, kan man jo prøve at rette fejlen selv - man har jo kildekoden - og har man af den ene eller anden grund ikke mulighed for det, kan man hyre konsulenter til at rette fejlen.
Har man problemer med indkøbt software er eneste mulighed normalt at kontakte leverandøren, og håbe der er villighed til at hjælpe.
Teoretisk har man garanti på købt software, det har man ikke på OSS. Spørgsmålet er imidlertid hvor mange der i praksis glæde har af en sådan garanti.
Fordele for mange virksomheder
Et helt andet aspekt, som i disse år giver virksomheder, der benytter OSS yderligere en fordel, er i forbindelse med nyansættelser. Netop fordi OSS projekter i mange år har været kendt i universitetsverdnen, kan man ansætte nyuddannede, der er fortrolig med mange af disse OSS projekter. Det kan betyde besparelser, hvis alternativet er at sende folk på kurser hos leverandøren af ens udviklings-miljø.
Nogle firmaer har allerede opdaget de mange fordele og er begyndt at drage nytte af dem - og gruppen er støt stigende. I det sidste halve år har flere og flere af de markedsdominerende EDB-leverandører som f.eks. IBM, Silicon-Graphics og Oracle annonceret, at de også kan supportere kunder, der benytter Linux og andre OSS produkter. Enkelte er også allerede begyndt at skrue ned for udviklingen af de af deres egne produkter, der kan erstattes af gode OSS projekter. IBM er f.eks. begyndt at benytte Apache i deres web-løsninger i stedet for deres egenudviklede web-server.
Som det gerne skulle fremgå af denne artikel har OSS en række fordele som kan være af betydning for mange firmaer og institutioner. Spillereglerne er nogle andre, og måske vil OSS føre til nye vindere og nye tabere.
Under alle omstændigheder kommer vi til at høre meget mere til Linux og de andre OSS projekter
Velkommen til en anderledes IT-verden!
