Overskud hos IBM Danmark

I et faldende IT-marked er det lykkedes IBM Danmark A/S at skabe vækst på både omsætning og overskud.

Årsrapporten for IBM Danmark A/S, 2002 er netop indsendt til Erhvervs- & Selskabsstyrelsen, og viser at omsætningen er steget med halvanden pct. til 7.794 mio. kr., og overskuddet efter skat på 229 mio. kr. er en markant forbedring i forhold til sidste års resultat.

Resultatet for koncernen er med uændret regnskabsprincip på 229 mio. kr. efter skat mod et underskud på 89 mio. i 2001. Efter den nye årsregnskabslov er resultatet på 48 mio. kr. efter skat. Dette positive resultat er endda opnået på trods af en ekstraordinær indbetaling til IBM Pensionsfond på 280 mio. kr.

»På trods af et udfordrende marked har IBM i 2002 taget markedsandele produkt for produkt. Det skyldes dels, at IBM er teknologisk førende, men det skyldes i lige så høj grad, at IBM er i stand til at samle de enkelte produkter i løsninger, som hjælper kunderne til at spare penge og blive mere effektive", siger Carl Christian Ægidius, administrerende direktør for IBM Danmark A/S.

I oktober sidste år overtog IBM Corporation PwC Consulting fra PricewaterhouseCoopers, og betød herhjemme skabelsen af en ny konsulentforretning med 700 virksomhedskonsulenter. Det tidligere IBM Business Innovation Services blev lagt sammen med PwC Consulting til den nye forretningsenhed, IBM Business Consulting Services. En enhed der er væsentligt bredere i sin ekspertise, end forgængerne var hver for sig.

Indenfor Strategic Outsourcing blev der i årets sidste måned indgået en betydende aftale med SDC-koncernen. Aftalen omfatter underleverance af IT-drift for alle de virksomheder, der havde driftsaftaler med WM-data SDC, herunder 80 regionale og lokale pengeinstitutter samt en række større og mindre kunder uden for den finansielle branche. Aftalen trådte i kraft 1. januar 2003.

I 2002 var det gennemsnitlige antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i koncernen 4.002. I 2001 var det tilsvarende tal 3.568.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere