Nyt opkøb i dansk it-konsulentbranche

Conzern overtager 2.000 kunder og syv medarbejdere fra Columbus IT Partner.

It-konsulenthuset Conzern overtager nu den del af Columbus IT Partners forretning, som beskæftiger sig med konsulentbistand til virksomheder, der bruger økonomisystemer fra det tidligere Navision.

Med købet kan Conzern fordoble sit kundegrundlag til 3.500 kunder, og direktør Danny Fogel forventer samtidig en omsætningsstigning på godt 30 pct. i indeværende regnskabsår.

»C5-markedet kræver, at konsulenterne har en utrolig bredde i kompetencerne, fordi der hele tiden stilles meget forskellige krav til systemet. Allerede i dag byder Conzern på et bredt felt af kompetencer, men med det øgede antal konsulenter, har vi nu endnu bedre mulighed for at udvikle spidskompetencer indenfor dette produktområde,« siger Danny Fogel.

Conzern er blandt de seks danske konsulentfirmaer, som i 2002 gik sammen om at købe hele supportforretningen på de tidligere Navision-systemer fra Microsoft.

Handelen betyder at Conzern overtager godt 2.000 nye kunder og syv medarbejdere. En mindre del af den opkøbte forretning sælges fra, således at Conzern fremover skal yde C5-support til mere end 3.500 mindre og mellemstore virksomheder i Storkøbenhavn.

»Vi har gjort en god handel, der understøtter vores vækstambitioner. På kort sigt vil det kræve investeringer i både tid og ressourcer. Herefter forventer vi en markant fremgang i både omsætning og indtjening,« siger Danny Fogel.

Med i aftalen fulgte også omkring 500 C5-kunder på Jylland og Fyn, som Conzern har solgt videre til C5 Servicepartneren Customize-IT.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere