Jensby trak millioner ud af IT Factory

Asger Jensby og de øvrige aktionærer i IT Factory tjente millioner på IT Factory, oplyser Asger Jensby til ComON. JMI Invest kæmper med en bankgæld på 325 millioner kroner der er indgået på baggrund af IT Factorys fiktive værdi.

Asger Jensby har tjent masser af penge på krakkede IT Factory, siden han medfinansierede købsprisen på fire millioner i 2003. Det bekræfter Asger Jensby overfor ComON.

"Det er korrekt, at der er blevet udbetalt 18 millioner i udbytte i 2006 og 30 millioner i udbytte i 2007 til aktionærerne," siger Asger Jensby til ComON.

Han oplyser, at pengene er blevet ligeligt fordelt mellem aktionærerne i IT Factory. De to hovedaktionærer er Asger Jensbys JMI Invest og Stein Baggers Agios United.

Asger Jensbys JMI Invest og Stein Baggers Agios United overtog i 2003 IT Factory for to millioner kroner, der til kom et gældsbrev i selskabet på to millioner. Siden har JMI Invest skudt 12,5 millioner kroner ind i IT Factory. JMI Invest har altså indskudt omkring 14,5 millioner kroner, og alene i 2006/07 været med til at dele et udbytte på 48 millioner kroner.

Værdien af Asger Jensbys JMI Invest steg også markant pågrund af IT Factorys ekstreme vækst.

"Vi har i JMI Invest ageret udfra, at IT Factory var mere værd end det viste sig at være. Vi troede, vi var mere velhavende, end vi var," siger Asger Jensby.

På den baggrund har bestyrelsen i JMI Invest, der også tæller den jyske komiker Finn Nørbygaard vedtaget udbetaling af en del af reslutatet til aktionærerne i JMI Invest for 2007.

"Men det har intet med denne sag at gøre," siger Asger Jensby.

Men efter IT Factory-massakren ser JMI Invest værdier helt anderledes ud. JMI Invest har en kæmpegæld på 325 millioner kroner til bankerne FIH Erhvervsbank og Jyske Bank.

"Bankerne har lånt os pengene på baggrund af sikkerheden i IT Factory, og den sikkerhed er jo væk nu," siger Asger Jensby.

Netop nu danner han sig et overblik over aktiver og passiver i JMI Invest. Men vanskeligheden består i, hvilken værdi virksomhederne i porteføljen har på papiret og har ved et reelt frasalg.

"Men vi har stadig flere aktiver end passiver," siger Asger Jensby.

Han afviser, at han burde have studset over den ekstreme vækst i IT Factorys regnskaber.

"Det er rigtigt, at IT Factory voksede langt hurtigere, end virksomheder normalt gør. Men det er langt fra et enestående tilfælde. Masser virksomheder kan opleve en eksplosiv vækst, også selv om de ikke bygger på svindel og bedrag," siger Asger Jensby.

IT Factory har blandt andet efterladt en gæld på 350 millioner kroner til Danske Bank, og muligvis også til skattevæsenet. Finanstilsynet følger udviklingen og overvejer at gå ind i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere