Den seneste Wi-Fi-version, 802.11n, er så fordelagtig i forhold til gigabit Ethernet, at virksomhederne bør begynde at udskifte deres netværk og blive trådsløse. Det siger it-analyseinstituttet Burton ifølge The Inquirer.
Den nye 802.11n standard vil for alvor sætte skub i den trådløse bølge, der skyller hen over verden, mener man hos Burton.
Det er det stigende antal bærbare computere med trådløst net, samt tusindtallige gadgets og dimser, der benytter WiFi, der sammen med udbredelsen af Voip er godt i gang med at gøre kablerne til en udryddelsestruet race.
Kablerne vil dog fortsat være at finde i særligt store data center-installationer, men ellers er fremtiden stort set trådløs, siger Burton.