Stærk fremgang gør Telia næststørst i Danmark

Det går hastigt fremad for Telia i Danmark. Det seneste kvartal øgede selskabet sit salg med 28 procent, mens tabet er reduceret 62 procent. Fremgangen er så stor, at Telia efter sammenlægningen med Orange overgår Sonofon.

Telia bliver efter købet af Orange Danmarks næststørste teleselskab - målt på omsætning. Dermed vipper selskabet Sonofon af pinden. Det er en realitet efter, at Telia i dag fremlagde et regnskab, der kunne vise meget stor vækst i salget.

Sammenlagt nåede Orange og Telia i 1. halvår op på en omsætning på godt 2,3 milliarder kroner, mens Sonofon kun omsatte for 2,16 milliarder kroner.

Kundemæssigt er Sonofon dog stadig et mulehår foran det nye Telia. Sonofon har 1.212.000 kunder, mens Telia har 1.168.000 kunder.

»Vi er meget tilfredse med det. I det lange løb er det vores mål at være nummer et eller to på alle de markeder vi er på. Og her vægter omsætning højere end antallet af kunder. Fordi man har flest kunder, er det jo ikke ensbetydende med, at man sælger mest,« siger Telias direktør for Norden og Baltikum Kenneth Karlberg til IT-avisen ComON.

12.000 nye kunder
Telias fremgang er kommet i hus efter, at 132 danskere dagligt i det forgangne kvartal valgte at blive kunde hos Telia. Det gav selskabet en nettotilvækst i antallet af kunder på 12.000, hvilket var medvirkende til, at Telia kunne fortsætte sin hastige danske fremgang.

Det seneste kvartal steg salget til 786 millioner kroner fra 552 millioner kroner samme periode sidste år. Det giver Telia en fremgang på 40 procent - selskabet har dog ændret på sine regnskabsmetoder, så den reelle fremgang er på 28 procent.

Stadig tab
Telia laver med fremgangen nu også overskud på selve driften af forretningen. EBITDA steg fra et underskud på 46 millioner kroner til et overskud på 72 millioner kroner.

På selve bundlinjen giver den danske forretning dog stadig tab. Telia tabte således 74 millioner kroner i 2. kvartal, men også det tal er i fremgang. For et år siden var tabet 198 millioner kroner.

Ifølge Kenneth Karlberg kommer det svenske teleselskab til fortsat at forbedre resultaterne, og så selv om der nu skal bruges et uspecificeret beløb på at integrere Orange i den danske del.

»Der kommer selvfølgelig til at være nogle umiddelbare omkostninger ved at integrere Orange, men vi kommer til at fortsætte de økonomiske fremskridt. Præcist hvornår vi kommer til at give overskud, vil jeg dog helst ikke lave nogen prognose for. Det afhænger også af hvordan markedet udvikler sig,« siger Kenneth Karlberg.

Telia har fremgang på alle forretningsområder, men væksten er især trukket af mobilforretningen hvor salget steg fra 280 millioner kroner til 390 millioner kroner. Det skyldes blandt andet, at det gennemsnitlige antal minutter som mobilkunderne taler om måneden er steget fra 121 minutter til 134 minutter. Samtidig steg antallet af sms'er fra 116 til 362 om måneden.

TDC er fortsat største danske teleoperatør. Selskabet har endnu ikke offentliggjort sit halvårsregnskab, men alene i første kvartal 2004 omsatte selskabet for seks milliarder kroner på sin danske fastnet- og mobilforretning.







Telia i talQ2, 2004Q2, 2003
Omsætning786 mio. kr. 552 mio. kr.
Resultat- 74 mio. kr.- 198 mio. kr.
Mobilforretning390 mio. kr. 280 mio. kr.
Fastnetforretning237 mio. kr. 189 mio. kr.
Stofa 149 mio. kr.128 mio. kr.
Kunder556.000 544.000
Ansatte 10311038


 

 





Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere