Ifølge taiwanesiske Digitimes, så har Motorola et forspring på en måned eller mere i forhold til konkurrenterne med styresystemet Android 3.
Motorolas nye tavlecomputer er nemlig født med Android 3, mens konkurrenterne må omstille deres tavlecomputere til det nye styresystem, og det kommer - ifølge Digitimes kilder hos underleverandørerne - til at tage mindst en måned mere.
Når det gælder pc-leverandørerne Acer, Asustek og Toshiba vurderer kilderne endda et de ikke vil være i stand til at levere tavlecomputere med Android 3 før i maj måned. Det forlyder, at nogle af leverandørerne vil lancere modeller med Windows og Android 2.3 i mellemtiden for ikke at miste markedsandele.