Lejere protesterer mod navneskifte for IT-Huset Katrinebjerg

IT-Huset Katrinebjerg har skiftet navn til Incuba Sciencepark, selvom knap 40 af husets virksomheder har skrevet under på, at de er imod.

Mere end halvdelen af virksomhederne i IT-Huset Katrinebjerg i Århus har skrevet under på, at de er imod navneskiftet til Incuba Sciencepark. Det nye navn er indført som følge af en større fusion mellem en række forsknings- og udviklingsmiljøer i Århus.

En lang række virksomheder flyttede fra det daværende Udviklingsparken i Viby ind i det nye IT-Huset Katrinebjerg i maj sidste år. Det nye hus skulle være med til at skabe et dynamisk miljø mellem områdets it- og innovationsvirksomheder og forsknings- og undervisningsmiljøet på Katrinebjerg.

Navnet IT-Huset Katrinebjerg var en af de afgørende faktorer for flere af de virksomheder, der flyttede ind i det nye hus. Og en stor del af virksomhederne afviste direkte navnet Forskerpark Århus, hvis de skulle flytte med og skabe et nyt brand på Katrinebjerg.

»Vi arbejder med økonomiløsninger baseret på Microsoft Navision, og for os er det afgørende, at vi ved at have en location i IT-Huset dels kan trække på de mange it-ressourcer dels kan bruge adgangen til disse ressourcer i vores markedsføring. Vi frygter, at vi fremover skal bruge alt for mange ressourcer på at forklare vore kunder, at "INCUBA Sciencepark" ikke er en forskerpark, og at vi er en veletableret virksomhed med fuld kontrol over de løsninger, vi leverer,« siger Michael Skanderby fra Logos Consult.

Flere af virksomhederne i huset, som ikke nødvendigvis har noget med forskning at gøre, mener at ordet »Science« i det nye navn er misvisende.

»Da jeg forlod det nyligt afholdte orienteringsmøde, hvor vi med knap 2 ugers varsel blev informeret om fusion og navneskifte, var det med en følelse af ikke længere at være velkommen som lejer i huset. Dels blev det direkte oplyst, at det jo ikke var meningen, at vi skulle blive boende evigt, dels ønsker man med navneskiftet tilsyneladende at signalere, at huset er forbeholdt virksomheder på kravlegårdsstadiet, som endnu ikke har fundet en endelig erhvervsmæssig berettigelse,« siger Ole Ørnstrand, markedschef i AdvoForum.

Han mener at navneskiftet er yderst uheldigt for den fremtidige profilering.

»Da vi sidste år flyttede med til Åbogade fra Udviklingsparken i Viby, var det oven i købet efter en direkte udmelding om, at AdvoForum var en virksomhed, man meget gerne så flytte med til Katrinebjerg. Og vi kan vel næppe postulere, at det er den store raketforskning, der foregår i hovedparten af virksomhederne i It-Huset, hvorimod der er et udtalt behov for markedsføring og kommercialisering af mange gode ydelser til erhvervslivet,« siger Ole Ørnstrand.

Hos firmaet Webbook er den adm. direktør Søren Ravn ked af at blive sammenlignet med rene kuvøsevirksomheder.

»Vi fik i sin tid præsenteret ideen med IT-Huset som katalysator og base for det innovative iværksætter- og erhvervsliv, der kan skabe velstand og vækst på grundlag af forsknings- og uddannelsesmiljøet, men med erhvervslivet som platform. Derfor er det for os et ubegribeligt træk, at man nu trækker os tilbage på forskningens og universitetets side af vejen ved at kalde det en forskerpark,« siger Søren Ravn.

Trods protesterne fra en del af lejerne er det nye navn Incuba Sciencepark officielt trådt i kraft pr. 4. juni 2007.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere