Sådan får digitale Danmark fart på

It-tænketank giver danske politikere på puklen for en vaklende it-politik. Her er tænketankens egne målsætninger.

CIO Innovation Forum er en tænketank bestående af en lang række danske it-beslutningstagere, der forenede sig i 2006.

Gruppen er ikke tilfreds med de nuværende danske bestræbelser mod digital forvaltning.

»Det er et paradoks, at politikerne på den ene side anerkender informationsteknologi som en nøgleparameter for Danmark i relation til for eksempel globaliseringsudfordringerne, men på den anden side handler usammenhængende i forhold til denne erkendelse. Dermed bliver det svært at gå i faglig velfunderet dialog og tage reel hånd om udfordringerne,« skriver foreningen i en pressemeddelelse i dag.

Derfor har CIO Innovation Forum forsøgt at opstille konkrete forslag, der skal sætte regeringens, KL's og Danske Regioners digitaliseringsstrategi for 2007-2010 på skinner:

Der skal være en entydig retning og ansvar for moderniseringen af den offentlige sektor.

- Finansministeriet skal tage ansvar for udvikling af den offentlige sektors forretningsarkitektur samt optimering og digitalisering af de tilknyttede forretningsprocesser.

It-governancemodellen skal være klar, tydelig og operationel. Eksempel:

- En række fælles processer og services kan med fordel udvikles og drives centralt (eksempelvis fælles brugerstyring, sikkerhedsinfrastruktur, fælles (tilskuds)betalingsservice, opkrævningsservice mv.). Finansministeriet bør snarest melde ud, hvordan disse områder skal drives og udvikles fremover.

Skæve fordelinger mellem dem, der "høster" og dem der "sår", skal udlignes. Eksempel:

- Der etableres en langsigtet moderniseringspulje, der på baggrund af veldokumenterede business cases og klare resultatkontrakter kan medfinansiere infrastrukturelle projekter eller projekter med en skæv gevinstfordeling.

Borgerne skal i højest mulig grad anvende den digitale forvaltning. Eksempel:

- Et øget brug af straksafgørelser kræver lovgivningsmæssige ændringer, der bør foretages hurtigst muligt. Men forretningsmodeller skal også vurderes med innovative briller set fra borgerens ståsted.

De nye fælles portalers succes afhænger af deres anvendelsesgrad og reelle indhold. Eksempel:

- Den offentlige sektor skal blive bedre til at tænke nyt i forhold til anvendelse af ny teknologi. Eksempelvis rummer web 2.0 muligheder og live interaktiv billedkommunikation, der kan bidrage til at menneskeliggøre digitaliseringen.

En høj grad af digital tillid er forudsætningen for digitaliseringen. Eksempel:

- Som led i udviklingen af "min side" etableres en log, som giver borgerne adgang til en samlet oversigt over egne data med angivelse af, hvem der har haft adgang til disse.

Digitaliseringen skal ud til "varme hænder". Eksempel:

- Digitaliseringen skal i højere grad også omfatte alle de medarbejdere i den offentlige sektor, som ikke bedriver administrationsopgaver ("varme hænder"). Det vil kræve supplerende strategier, som tager et radikalt andet udgangspunkt, hvis det for alvor skal lykkes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere