Hvis Intel var en stat, ville selskabet med sin 2010 omsætning på 246 milliarder kroner økonomisk set placere sig på en plads som nummer 77 – lige over Sri Lanka hvis bruttonationalprodukt er på knapt 230 milliarder kroner. Alene Intels overskud for 2010 på 66 milliarder kroner ville give Intel en pæn placering som omtrent nummer 126 ud af verdens 232 lande, hvis man skal tro den matematiske søgemaskine Wolfram Alpha.
Den enorme omsætning og det ufatteligt store overskud er da også udtryk for et rekordresultat hos chipgiganten Intel. Omsætningen lå 24 procent over 2009 og overskuddet var 167 procent højere end i 2009.
Trods de store tale mener Intels topchef at det kan gøres bedre.
»2010 var det bedste år i Intels historie. Vi tror, at 2011 vil blive endnu bedre,« lød den officielle udtalelse fra CEO Paul Otellini.
Intels afsluttede også 2010 med et rekord fjerde kvartal med en omsætning på næsten 65 milliarder kroner og et overskud på 19 milliarder kroner.