Sådan er karrieremuligheden for IT Factory direktører

Selvom den fem mand store ledelse under Stein Bagger i IT Factory efterlader en kæmperegning til skatteborgerne på grund af inkompetence eller medskyldighed, så kan de stadig gøre karriere.

Det er regnskabets time for de højtlønnede direktører i IT Factory. På trods af deres kæmpelønninger, var de ude afstand til at gennemskue, at deres firma solgte fantasisoftware til fantasivirksomheder.

Derfor ville det være nærliggende at tro, at direktørerne Kim Meier, Carsten Sjørup, Jeanette Lorenzen, Henrik Jeberg og Karina Jeanett Buch vil få overordentlig vanskeligt ved at komme videre med karrieren, når skandalen er drevet over.

Men nej, der er stadig muligheder for de fem. Det bliver svært, men det er ikke umuligt.

"Det er bestemt ikke den bedste anbefaling at komme fra IT Factory. Hvis nogen i ledelsen har vidst hvad der foregik, så er de helt udelukket fra lignende stillinger i lang tid, og hvis de ikke har vist hvad der foregik, så kan man i hvert fald sige, at de starter fra minus," siger Lasse Fredskov, der er administrerende direktør i nordens største headhuntingfirma SAM Headhunting.

Samtlige fem direktører har siden sagens begyndelse haft hovedet grundigt begravet i busken og nægtet at udtale sig om milliardsvindlen i deres virksomhed. Så sent som forrige torsdag, inden skandalen rullede, stod en smilende finansdirektør Jeanette Lorenzen ellers side om side med landets skatteminister og latterliggjorde påstandene om, at IT Factory skulle have rod i økonomien.

"Og jeg må vide det, for det er mig, der sidder på pengekassen," sagde hun med kæmpe smil ved Ernst & Youngs prisuddeling til årets vækstvirksomhed.

Men selvom hun i bedste fald har været rasende elendig til arbejdet som CFO, og som minimum selv burde se det uholdbare i at hendes virksomhed betalte hende 3,6 millioner kroner i løn, så har hun, og den øvrige ledelse stadig chancer på arbejdsmarkedet. Det mener konsulent Ulrik Brix, der har forsket i rekruttering og udvælgelse.

"Tidligere erfaringer viser, at hukommelsen er meget kort. Lige nu er det måske ikke så smart, at have IT Factory stående på CV'et, men om fem-seks måneder kan det vise sig at være uden betydning. Selv om disse mennesker enten ikke har villet eller kunnet gennemskue, hvad der er sket på IT Factory, så kan de sagtens besidde nogle egenskaber, der er relevant for andre virksomheder," siger han.

På spørgsmålet om, om de står sig bedre ved i det mindste at have haft begavelse nok til at gennemskue svindlen og lukket øjnene, fremfor at have været for inkompetente til at gennemskue den, svarer han:

"Nej, ledelse handler næsten udelukkende om menneskelige relationer, og derfor er det vigtigt med tillid, så hvis deres adfærd i IT Factory ansporer til mistillid - så har de oddsne imod sig," siger Ulrik Brix.

Kim Klarskov Jeppesen, der er lektor i regskab og revision på CBS har svært ved at forestille sig, at ingen af de fem topchefer havde anelser om fusk.

"Det undrer mig lidt, at ingen andre i firmaet skulle have kendt til dette her eller i det mindste have haft en mistanke. I de tilfælde hvor man har set noget tilsvarende i udlandet, har det altid vist sig, at en eller anden havde en mistanke," siger Kim Klarskov Jeppesen fra Copenhagen Business School.

Mens de menige medarbejdere på IT Factory intet har imod at udtale sig om deres arbejdsplads, så har ledelsen i samlet trop hyret advokat Karsten Kristoffersen til at holde spørgsmål fra offentligheden langt væk.

Et kig på IT Factorys regnskab for 2007 viser, at de 29 danske medarbejdere delte en lønsum på 38 millioner om året. Det er i gennemsnit over en million til hver. Til sammenligning delte virksomhedens 110 indiske programmører ni millioner kroner om året.

Ifølge BT tjente de fem direktører mellem tre og fire millioner kroner om året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere