Norsk mesterhack umulig i Danmark

I Norge mistede op til 60.000 deres identitet, men den norske Tele2-sag vil ikke være mulig i Danmark, hvis blot hjemmesider overholder persondataloven.

I Norge er tusindvis af personers navne og CPR-numre faldet i hænderne på en hacker, som udnyttede to hul i it-sikkerheden. Selv direktøren for det norske Datatilsyn mistede sin identitet og fik således et mobilabonnement tilsendt med posten, som hackeren havde bestilt til ham.

I Danmark behøver vi dog ikke være ængstelige.

Hvis blot virksomheder, offentlige myndigheder og foreninger overholder persondataloven, så er danskernes personlige oplysninger i sikre hænder.

Den norske hackeren havde skrevet et program, der dannede personnumre på baggrund af fødselsdatoer. Numrene blev derpå testet hos den offentlige tjeneste altinn.no, så ikke-gyldige numre blev sorteret fra. De gyldige personnumre blev derpå brugt til at hacke Tele2s norske hjemmeside, hvor gerningsmanden foretog et kreditcheck, hvilket gav automatisk opslag i folkeregistret. På den måde fik hackeren adgang til navn, adresse og kreditvurdering hos hver indehaver af personnumrene.

Men i Danmark kan man ikke bruge CPR-nummeret alene til at få oplysninger med.

»Det er vigtigt for både offentlige myndigheder og private virksomheder, at man ikke må basere sin datasikkerhed på personnummeret som adgangskode til de oplysninger, der er registreret,« står der på Datatilsynets hjemmeside.

Derfor vurderer IT-sikkerhedseksperten Ole Schmitto fra eSec, at en hacker ikke på samme måde vil kunne trække personlige oplysninger ud via danske hjemmesider.

I øvrigt oplyser direktør i Datatilsynet, Janni Christoffersen, at Datatilsynets rolle ikke er at holde opsyn med alle hacker-trusler, men at sikre ordentlige retningslinjer for behandling af fortrolig data i Danmark.

»Best practice rykker sig hele tiden, og der følger vi jo med i udviklingen,« fortæller Janni Christoffersen, der dog ikke selv har nogen kommentarer til, om den norske sag ville kunne gentage sig i Danmark.

Men Datatilsynet vil tage kontakt til de norske kolleger for at se, om der er noget, tilsynet kan lære af den norske sag.

»Selv om Datatilsynet prøver at følge med med, kan tilsynet selvsagt ikke holde opsyn med, om alle danske hjemmesider lever op til loven,« beretter Janni Christoffersen. Hvis Datatilsynet får henvendelser, om at sikkerheden på en hjemmeside ikke er i orden, så reagerer Datatilsynet på dem.

»Men hvis der er tale om decideret hackning - altså at nogen har ondt i sinde og vil hacke - så er det i første
omgang en sag for politiet,« siger Janni Christoffersen. Datatilsynet vil derudover

Datatilsynet får dog løbende henvendelser fra virksomheder og myndigheder, der vil have oplysninger om persondataloven. Her giver Datatilsynet vejledning og sørger blandt andet for, at CPR-nummeret ikke bliver brugt som et password til at få andre oplysninger.

På sin hjemmeside har det norske Datatilsyn fortalt, at det er afhængigt af årvågne borgeres hjælp, hvis de skal finde sikkerhedssvagheder ved norske hjemmesider.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere