Danmark udpeges som it-verdensmester

Danmark får ros i en ny rapport fra World Economic Forum for indsatsen inden for digital forvaltning og den tidlige liberalisering af telesektoren.

For første gang bliver Danmark udpeget som verdens førende it-nation i den årlige teknologirapport fra World Economic Forum (WEF). I den såkaldte Networked Readiness Index (NRI) ligger Danmark på en førsteplads foran lande som Sverige, Singapore og Finland. I den sidste Global Information Technology Report fra WEF kom Danmark ind på en tredjeplads. Men nu har Danmark altså taget springet helt op på en topplacering.

»Danmark har haft gavn af meget effektivt e-lederskab fra regeringen, som afspejles i den tidlige liberalisering af telesektoren, lovgivningsmæssige rammer i topklasse og bred adgang til tjenester inden for digital forvaltning,« siger Irene Mia, der er medforfatter til rapporten.

I Videnskabsministeriet glæder man sig over den positive vurdering fra World Economic Forum.

»Det er meget tilfredsstillende, at vi rykker fra en tredjeplads sidste år til førstepladsen og dermed overhaler USA og Singapore. Regeringen tager naturligvis med glæde imod roserne for henholdsvis vores satsning på og vision for digitalisering og internet-tilbud til borgere og virksomheder samt teleliberaliseringen og -reguleringen. For de rutinemæssige kritikere på disse områder, bør rapporten være pligtlæsning,« siger videnskabsminister Helge Sander.

Men han tilføjer, at roserne ikke skal blive en sovepude. Forleden viste en undersøgelse at kun hver tredje dansker har gode it-færdigheder.

»I IKT-rådet har vi allerede taget hul på diskussionen om, hvordan danskernes it-kompetencer kan forbedres, så vi styrker den digitale sammenhængskraft i samfundet. Senere i år sætter IKT-rådet fokus på at styrke forskning og innovation inden for it- og telekommunikation og på spørgsmålet om, hvordan vi bedre udnytter den stigende udbredelse af bredbånd i Danmark,« siger ministeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere