Nødtelefoner frasorterer trafikstøjen

Selvom næsten alle efterhånden har en mobiltelefon bliver de gamle nødtelefoner ved de danske motorveje fortsat bevaret og videreudviklet. De nyeste kan endda frasortere støjen fra motorvejen.

Mens de gamle telefonbokse efterhånden er ved at forsvinde fra gadebilledet lever nødtelefonerne langs de danske motorveje stadig i bedste velgående. Selvom næsten alle efterhånden har en mobiltelefon bliver nettet af nødtelefoner fortsat bevaret og udbygget. De nyeste modeller kan endda frasortere støjen fra motorvejen og flyttes rundt.

I løbet af få år er antallet af opkald fra nødtelefoner faldet fra ca. 50 om dagen til ca. 15. De fleste danske bilister ringer efter hjælp fra mobiltelefoner, mens de udenlandske trafikanter er mere tilbøjelige til at gå til den nærmeste nødtelefon.

En undersøgelse viser at 70 procent af bilisterne ønsker at beholde nødtelefonerne, fortæller Vejdirektoratet.

»Nødtelefonerne giver tryghed for bilisterne. Det er rart at vide, at der er en anden mulighed, hvis nu mobilen er løbet tør for batteri. Desuden har nødtelefonerne den fordel, at vi kan se, nøjagtigt hvor bilisten ringer fra. Det kan godt være svært for bilisten at forklare, især ved motorvejs-sammenfletninger. Og bliver et redningskøretøj sendt af sted i det forkerte spor i den gale retning, kan det koste store forsinkelser,« siger Niels Erling Larsen, distriktschef i Vejdirektoratet.

Der står mere end 1.100 nødtelefoner langs de danske motorveje, placeret med en afstand på to kilometer. De nyeste af slagsen er designet som en firkantet stolpe med en teleslynge til hørehæmmede.

»Tidligere var det svært at føre en samtale i en nødtelefon klods op og ned ad en trafikeret motorvej. Den nye type af telefon kan 'lære', hvordan baggrundsstøjen lyder og sorterer larmen fra, så tale går klart igennem,« siger Gorm Max Hansen, direktør i Bravida, der står for salg og drift af nødtelefonerne.

De nyeste 100 nødtelefoner fra Bravida, der kan frasortere støj, står på strækningen Århus-Herning, Ringsted-Sorø og på Motorring 3 omkring København.

Telefonstolpen kan køre på batteri og gå på mobilnettet, og kan derfor sættes op og flyttes rundt, uden at der skal graves kabler ned.

For alle nødtelefoner gælder det, at døve, som ellers ikke kan bruge telefonen, kan finde et SMS-nummer på nødtelefonen. De kan sende en SMS-besked fra deres egen mobiltelefon og blive lokaliseret af Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere