Forsikrings-it vokser eksplosivt

Forsikringens Datacenter, FDC, tjener stort på salg af it-produkter. Alle pengene bruges til at udvikle selskabet, og målet er en fordobling af omsætningen på tre år.

Forsikringens Datacenter, FDC, har fundet et regulært guldæg. Selskabet tjener styrtende på salg af it-produkter til både danske og udenlandske forsikringsselskaber, og alle de mange penge går til udviklingsomkostninger, så omsætningen kan blive fordoblet inden for de næste tre år.

Ifølge FDC kan det ikke betale sig, at hvert forsikringsselskab har sin egen it-afdeling. Mange har allerede outsourcet deres it-drift til FDC, og selv den store forsikringsgigant TrygVesta har vist interesse for it-outsourcing. Ifølge selskabets direktør vil endnu flere følge efter.

»Omkostningerne til it udgør i dag tre til fire procent af udgifterne hos de forsikringsselskaber, der selv driver deres it-afdelinger. Men ved at outsource driften kan omkostningerne bringes ned på to procent. Hemmeligheden er jo, at det er de samme it-løsninger, der skal til, uanset om man sælger hesteforsikringer eller Unit Link-produkter. Det er kun indpakningen, markedsføringen og priserne, der er forskellige. Det er nøjagtig ligesom de mange forskellige bilmodeller, der i dag kører rundt med samme motor og anden teknik,« siger FDC's administrerende direktør, Birgitte Hass, ifølge Jyllands Posten.

Ifølge Birgitte Hass har de strenge danske regler for forsikring og pension været med til at kickstarte udviklingen i FDC, og det betyder at selskabet har et forspring i forhold til de øvrige skandinaviske lande. Forspringet kan udnyttes til eksport, og FDC har for nylig forstået at lukrere på en stor norsk pensionsreform.

I øjeblikket hentes 20 procent af FDC's samlede omsætning fra eksport af it-produkter.

Kernen i FDC udgøres af 120 programmører. FDC outsourcer selv al sin hardware til KMD og en del af sine øvrige it-aktiviteter til Indien.

FDC ejes af Nykredit Østifterne Forsikring, Fortsættelsessygekassen Danmark og International Health Insurance.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere