Hvor går grænsen for en robot?

Will Smith efterforsker et mord på en forsker i filmen »I, Robot.« Heltens teori går på, at en robot står bag mordet, men alle andre afviser den utænkelige tanke.

For i filmen har robotter nemlig et sæt regler, hvor et af dem hedder, at en robot altid skal sørge for at beskytte og redde mennesker.

Regler for robotter hører fremtiden til, men nu vil Etisk Råd starte en debat, om hvordan robotter og teknisk udstyrt skal integreres i samfundet.

»Man er ude i ret god tid,« mener fremtidsforsker Preben Mejer fra Innovation Lab. Ikke desto mindre kan man alligevel i fremtiden få brug for nogle regler.

Hvis man for eksempel har en robot til at pleje ældre eller svagelige, skal der så være regler for, hvad man må bede sådan en servicerobot om? Eller vil vi som samfund overhovedet tillade, at robotter kommer i nærheden af folk, vi holder af?

Ifølge Preben Mejer, så hører plejerobotter fremtiden til. I dag kender vi kun til automatiske støvsugere, men Preben Mejer vurderer, at vi vil se mange flere opfindelser i hjemmet af samme kaliber inden for det næste års tid.

Deciderede robotter, á la R2D2 fra Star Wars, har det store problem, at de i dag har svært ved at holde balancen i ujævnt terræn. Så dem må vi vente fem til syv år på at få at se på gaden.

Men så spår Preben Mejer også, at robotter har teknologien klar til at indtage plejehjem. Fabrikanter af løfteudstyr bør overveje, om der ikke er et potentielt marked.

»Hvis jeg var i den industri, så ville jeg da være interesseret i at arbejde med robot-teknologi,« fortæller Preben Mejer - robotter kan nemlig overtage noget af det hårdeste slid og slæb.

Spørgsmålet er så blot, om det er omsorgssvigt at lade robotter overtage plejeopgaver. En fordel ville vel være, at man kunne programmere en robot til at kunne tale med om de gode gamle dage. Tænk hvis en robot kunne gå rundt og nusse om bedstemor, mens den nynner de bedste melodier af Four Jacks eller Birthe Kjær.

Allerede nu ser Preben Mejer en tendens til, at automatiseringen tager til. Det kan både være i dagligvarebutikker og posthuse.

»Der er en risiko for social fremmedgørelse gennem teknologidominans,« fortæller Preben Mejer.

En anden sag, som Etisk Råd ser et behov for at diskutere, er hvordan forskere ved hjælp af elektronik kan manipulere med menneskets hjerne. Det lykkedes for tre år siden at få en abe til bevæge et joystick ved tankens kraft, og Etisk Råd ser en mulighed for, at man også kan gå den anden ved - bruge teknologien til at ændre på hjernebølger.

»Hvis det skal kunne lade sig gøre, så er det selvfølgelig noget man skal forholde sig til rent etisk,« mener Preben Mejer. Han sammenligner med, at man også i dag har retningslinjer for brug af kemisk medicin til at manipulere med syges adfærd.

Menneskerettigheder for robotter kan dog ligge langt ude i fremtiden. Filmen »I, Robot« hører stadig under kategorien science fiction.