Web-Guiden uge 4



Computer og Internet




Shareware og freeware


Denne side er et ganske fornuftigt sted at starte hvis man vil støtte tanken om dansk software. Her findes en samling af shareware og freeware programmer skrevet af danske programmører. Selvfølgelig er kvaliteten lidt svingende, men det er jo gratis at teste programmerne, så man har ikke så meget at tabe.

hjem.get2net.dk/fec/DKsoft/DKsoft.html




Konsollen.dk


Her er et nyt dansk e-zine om konsolspil og lidt andet. Magasinet kommer godt rundt om sit hovedemne, nemlig spil til Nintendo, Sony PlayStation og Sega. Hvorfor der optræder anmeldelser af cd'er - og loves stof om biograf- og video-film - bliver ikke rigtigt forklaret. Siderne er pæne og overskuelige, der optræder dog helt tomme sider hvilket er iriterende.

www.konsollen.dk



Reference.COM Search


Søgemaskiner er der jo nok af. De mere specialiserede er der dog stadigvæk ikke så mange af, så det er værd at lægge mærke til når der kommer en ny. Denne søgemaskine har som speciale at søge i nyhedsgrupper, og som noget temmeligt specielt, mailing lists. Så hvis der er et emne man interesserer sig for er der både mulighed for at finde de aktuelle diskussioner og sætte sig på en postliste hvor man løbende kan følge med. Siden er hurtig og nem at bruge.

www.reference.com







Det offentlige


Kystinspektoratet


Danmark er temmelig præget af at vi har enormt meget vand rundt om os, hvilket blandt andet har medført at vi har en utrolig lang kyststrækning i forhold til hvor lille Danmark er. Kystinspektoratet er dem der holder øje med vores kyster og blandt andet står for kystsikring. De har formået at lave en hjemmeside der kan give et indblik i deres arbejde og som er flot og funktionel.

www.kyst.dk




Erhverv og økonomi


Pegani home


Her er et smukt eksempel på hvordan en firma-hjemmeside kan bygges op. Selvom man betjener en meget lille gruppe af mennesker så behøver man ikke lave sin hjemmeside kedelig og indforstået. Firmaet handler med varer til tryllekunstnere. Her er en fin gennemgang af produkterne, priser og generelle informationer. En flot side også for dem der ikke er så meget inde i magiens verden.

www.pegani.dk/html/index.html




Plakatreklame


Reklamefolk burde jo være gode til at få deres budskaber frem. Folkene bag denne side har dog ikke rigtigt fanget ideen med nettet. Det kunne måske være gået med mange andre firmaer, men for et firma der lever af at formidle budskaber er en hjemmeside uden indhold simpelthen for dårligt.

www.plakat-reklamen.dk



ShopCenter Danmark


Dette er et elektronisk indkøbscenter og dertil et dansk indkøbscenter. Her har man adgang til forskellige butikker og man kan lægge varer fra de forskellige butikker ned i den samme elektroniske indkøbsvogn, så man kan afregne det hele på en gang. Endnu er der kun et sted i landet der er repræsenteret (Amager), men der er opført en del andre steder, som skulle være på vej. Det ville dog have været rart hvis der havde stået hvornår de andre steder kommer med.

www.shopcenter.dk





SOLDIER OF FORTUNE


Skulle den daglige trommerum bliver for kedelig kunne man jo overveje en kariere som lejesoldat. Hvis det lyder interessant, eller hvis man bare er lidt militær-gal, kan man hente meget inspiration i det amerikanske magasin SOLDIER OF FORTUNE. Her er masser af militære nyheder, våben nyheder og alt andet hvad soldaten behøver. Desuden er der nogle af de mærkeligste annoncer der længe er set.

www.sofmag.com





Kunst & kultur


Danmarks mønter


Lige siden en eller anden tåbe fandt på at man skulle til at betale for ting, har betalingsmidler været en fast del af den menneskelige bevidsthed. Igennem det sidste lange stykke tid har det været i form af penge og dermed også mønter. Om ikke andet så bærer mønter en del af deres samtids særpræg med sig og indgår som sådan i vores kultur historie. Dette site er en smuk hjemmeside om mønter.

www.gladsaxegymnasium.dk/m.htm





Kulturens Børn


Her er en side der har det noble formål at formidle støtte til kulturelle aktiviteter for børn. Man kan finde informationer om hvordan man søger tilskud og hvilke arbejdsområder der bliver dækket af Kulturens Børn.

www.kulturtilskud.min.dk/puljer/boern/index.htm




Danish Books Online


Bag denne tittel gemmer der sig en ganske dansk side. Selv om siden første åbner til marts, er der allerede en del nyttige informationer. Formålet med siden er at udbrede dansk litteratur, og ovenikøbet også at skaffe lidt penge til alle de sultne forfattere der sidder rundt omkring. I modsætning til den anden store elektroniske bogklub er her ingen censur eller betaling og det passer meget bedre ind i den generelle ånd på nettet. Meningen er at det hele skal dækkes af sponser penge og det bliver spændende om det kan lykkedes. Hvis denne side holder standarden når den åbner for alvor ligner den en kandidat til "Top Fem".

www.ikasths.dk/books/






Misc og bizar





Hoffmanns 3 x dobbelt-v


Der er mange omhyggelige vejledninger ud i hvordan man laver en pæn hjemmeside. Her er en der kan hjælpe med at skabe en hjemmeside så grim som mulig. For at bevise sine evner har ejeren lavet sin egen side der er så grim at det næsten gør ondt at se på den. Ud over disse usmagelige råd kan man finde hjælp til at fremkalde fejlmeddelelser. Det er en sjov og til tider lidt provokerende side der går imod strømmen af "net-pænhed".


www.netby.nerdscan.dk/Oest/Maelkevej/jensebor/index.html



Out of Body Experiences


Skulle man ikke have råd til en charter ferie ned til syden kunne man jo prøve en "ud af kroppen" oplevelse i stedet for. Denne side indeholder en elektronisk udgave af en bog om disse oplevelser. Forfatteren fortæller om sine egne oplevelser og giver anvisninger på hvordan man selv kan smutte ud af sin egen krop.

www.winternet.com/~rsp/obebook.html








Nyheder & medier



Propaganda - autonomt tidsskrift


Tidsskriftet Propaganda er provokerende og råt, så er eventuelle sarte sjæle advarede. Tidsskriftet funger som talerør for en del af den autonome bevægelse. Til forskel fra en del andre blade af den type kan man skimte en vis humor og selvironi i bladets tone, man bliver blandt andet truet med at få tilsendt gamle politiske taler hvis man ikke tegner abonnement.

home1.inet.tele.dk/chrris/propaganda/




News Index


Søgemaskiner her og søgemaskiner der, der er søgemaskiner til alt. Dette er en søgemaskine der søger efter nyheder for en. Det sker ud fra en samling udvalgte nyhedskilder som CNN og andre store amerikanske og internationale nyhedstjenester.

www.newsindex.com







Social og sundhed



Boligkontoret DANMARK


Det kan være svært at finde en bolig, men nu er der kommet en mulighed mere. Denne side rummer en organisation der samler 50 andre organisationer under en side. Her kan man finde ud af hvilke boliger de administrerer og hvor man kan blive skrevet op, om ikke andet kan dette være det strå man klamrer sig til når man flyder på det vilde bolighav.

www.boligkontoret.dk






LILLY


Vi kan jo ikke nægte det, det ender med en Lilly model. Her er et af de få firmaer der har fået deres slogan ind som en del af det talte sprog. Med et væld af brude- konfirmations- og dåbs-kjoler er de nu også at finde på nettet. Her er det nemt at bladre sig igennem de utallige modeller som skal bæres en enkelt dag og så gemmes væk.

www.lilly.dk




Netdyrlæge


Så har vi Internet-lægen og Internet-børnelægen, og nu findes sørme også Internet-lægen for fire- eller endnu-flere-benede. Her kan man stille spørgsmål om hvad der er galt med Pip-hans eller Fido og få svar ganske gratis. Man kan også læse om aktuelle emner inden for dyre sundhed. Hvis dyret er meget sygt er det nok ikke nogen god ide at sidde og vente på svar per e-post, men til mindre akutte problemer virker det da som en fin ide.
www.cybernet.dk/users/binhosp/



AIDS-INFO Fyn


Hvis der stadigvæk er nogen der får røde øre af at gå ind på et apotek eller supermarked for at købe kondomer så er hjælpen at finde på nettet. Hos AIDS-INFO kan man gå på condomer-ri. Her kan man kikke på de forskellige mærker og bestille hvad man ønsker on-line. Nu er der vist ingen undskyldning for ikke at være vel forsynet når man skal ud og have det sjovt.

www.aids-info.dk






Uddannelse



Folkeskolen ABC - en nyhedsside om Folkeskolen


Folkeskolen er blevet noget som mange klager over. Her er en side der omhandler den omstridte institution på hvad der virker som en seriøs og sober måde.

www.folkeskolen.person.dk



STAV-LET et dansk stavetræningsprogram


Det er ikke alle der har lige let ved at lære at stave og under alle omstændigheder er det ikke let når man er helt nybegynder. Derfor kan det være en hjælp hvis man kan få noget af det leget ind i stedet for at det virker som en sur pligt. På denne side kan man hente en test udgave af et program der skulle kunne lege en del stavning ind i eleverne. Priserne er meget lave i forhold til hvad man ellers ser for undervisnings/børneprogrammer.

isa.dknet.dk/~stav-let/#300



Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning


Stedet her påstår at de har oplysninger om alle uddannelsestilbud til voksne, det lyder som noget af en påstand, men der er i alle tilfælde en masse informationer og gode søge muligheder på siden.

www.vidar.dk






Underholdning


games.net


Sider der handler om computerspil er der mange af, dette eksempel er dog langt fra en af de bedste. Selv om den tilsyneladende er lavet af et stort bog- og blad-forlag opnår den aldrig at blive interessant eller bare underholdene. Ud over at den er meget grafik tung virker siden også som om at den er lavet af mennesker der aldrig selv spiller computerspil.

www.games.net



DEVOTiON


Skulle man være plaget af en arbejdesplads hvor man ikke må have sine egne spil med, eller har man bare lyst til at spille lidt på nettet i stedet for at fylde sin harddisk, kan man med fordel besøge denne side. Selv om den er noget rodet at se på og det ikke altid er lige let at finde de rigtige links er der gemt nogle gode on-line spil på siden. Det er små lette Java-programmer der er hurtige at hente ned og som er ganske underholdene.

www.devotion.pp.se







Videnskab



Brain Boot Camp


Om det er videnskab der gemmer sig på denne side kan diskuteres. Folkene bag siden påstår under alle omstændigheder at de har fundet metoder til at forøge ens intelligens. Det sker ved små spil og øvelser. Om det virker må komme an på en prøve, men det kan jo næppe skade.

www.botree.com




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    EG Danmark A/S
    Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere