TDC afviser vildledende markedsføring

Den verbale ordkrig mellem TDC og Telenor fortsætter. TDC fastholder, at den model, som Telenor finder dybt skadelig for konkurrencen i Danmark, fungerer uproblematisk i selskabets eget hjemland.

Kan situationen på bredbåndsmarkedet i Danmark og Norge sammenlignes? Ja, siger TDC. Nej, siger Telenor. Den norske telegigant, der ejer Sonofon og Cybercity, er en af TDC's skarpeste kritikere i debatten om den såkaldte samlerabat, der gives til kunder med fastnettelefon og ADSL-bredbånd på samme telefonlinje. TDC undrer sig over, at Telenor tilsyneladende er tilfreds med den samme model i Norge, som selskabet kritiserer i Danmark.

Men Telenor afviser at situationen på bredbåndsmarkedet i Danmark og Norge kan sammenlignes. Selskabet mener at TDC bruger vildledende markedsføring på det danske marked, fordi samlerabatten bliver fratrukket bredbåndspriserne, som dermed kommer til at virke kunstigt lave.

Kritikken preller dog af på TDC, som fastholder at Telenor kritiserer en model, der fungerer godt i selskabets hjemland.

»Om Telenor bryder sig om TDC's markedsføring eller ej ændrer ikke ved, at Telenor i Danmark fuldstændig afviser en dobbeltdækningsløsning, som er identisk med den model, der ikke har givet anledning til kritik fra nogensom helt operatører i Norge. Den udveksling af oplysninger som Telenor finder dybt skadelig for konkurrencen i Danmark fungerer uproblematisk i deres eget hjemland,« siger Anders Thomsen, der er chef for Public Affairs hos TDC.

Og de to selskaber kan heller ikke blive enige om situationen på det svenske telemarked. Ifølge Telenor har TDC i Sverige overfor den svenske telestyrelse fremført, at den '50/50'-model, som man nu er ved at indføre i Danmark, skævvrider konkurrencen på markedet.

»Jeg kan ikke genkende, at vi skulle have kaldt 50/50-modellen for en skævvridning af konkurrencen i Sverige. Det jeg har kunne finde frem til er et høringsssvar på revison af LRIC model i Sverige tilbage fra november 2005. Her påpeger vi, at den model for beregning af priserne ved delt anvendelse der lægges op til i Sverige ikke giver en passende prissætning i forhold til omkostningerne. I seneste omgang - dvs. 2008 - påpegede vi alene, at man med 50/50 skal indregne indtjeningen ved delt anvendelse i LRIC prisen på kobberet,« siger Anders Thomsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere