Artikel top billede

Kommunale it-folk risikerer fyring

Der er ingen hellige køer i kommunale prik-runder. It-staben kan også rammes, selv om digitaliseringen måske er den vigtigste løftestang for effektivisering. Læs hvilke jobs, der er i potentiel fare.

Selv om it skal være den gennemgribende løftestang til at bære de økonomiske byrder, når den offentlige sektor i de kommende år gennemgår en ufrivillig slankekur, så er kommunale it-medarbejdere ikke en fredet race.

"Der er ingen hellige køer i kommende fyringsrunder i kommunerne, selv om kommunerne utvivlsomt vil investere mere i it," siger Jakob Harder, centerchef for KL's Center for borgerbetjening og it-politik

Han peger på, at råderummet til yderligere it-investeringer blandt andet kan komme via outsourcede løsninger.

Teknisk lag i spil

Den udvikling kan formand for Foreningen af kommunale it-chefer (Kita), Jørgen Kristensen, godt genkende.

Han er til dagligt it-centerchef i Egedal Kommune og har siden kommunesammenlægningen i 2007, hvor der blev konsolideret med blandt andet færre medarbejdere til følge, måtte vinke farvel til en it-medarbejder om året. Og fremtiden tegner ikke lysere.

"Lige nu er det nederste, tekniske lag i it-forsyningsfødekæden under lup, hvis nogen kommunale it-jobs kan siges at være i spil," forklarer Jørgen Kristensen.

"Vi har derfor arbejdet målrettet med at flytte vores it-profiler kompetencemæssigt fra at være rene tekniske viceværter med fokus på systemer og blinkende kasser til henholdsvis servicekonsulenter med fokus på kundens behov samt relationmanagere i forhold til de eksterne leverandører, der sikrer vores forsyning og tekniske platform," fortsætter han.

It-chefen har en udfordring

Jørgen Kristensen forklarer, at denne bevægelse ikke er unik for Egedal Kommune, og de fleste kommuner har således fokus på løbende kompetenceudvikling af deres medarbejderstab.

"Hvis man bare ønsker at være teknisk it-chef, har man en udfordring, hvor ens betydning gradvis mindskes. Jeg oplever, at det er de færreste kommunale it-ansvarlige, der bevidst ønsker og af deres ledelse har fået lov til at fastholde denne anskuelse af deres jobindhold," sier han.

"Hvis man derimod klarer at påtage sig opgaver, der medvirker til udvikling og muliggør nye måder at drive fagområderne på, så har man en positiv udfordring: Nemlig at få døgnets 24 timer til at række til de behov, forretningen genererer," forklarer Jørgen Kristensen.

Han nævner dog, at den udvikling også kan være et farefyldt farvand at navigere i, da den udvikling ikke kan undgå at udfordre organisationens eksisterende måde at gøre tingene på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere