Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.


Højt at flyve ...
En online-dagbog, såkaldt blog eller weblog, har bragt en 29-årig kvinde ud i voldsom turbulens: Ikke nok med at hun er blevet fyret - hun har bragt fornyet luft under vingerne på en urgammel debat om overdreven seksualisering af en hel stand: De luftbårne stewardesser.
I al sin enkelthed startede miseren med, at den nu forhenværende stewardesse i flyselskabet Delta Air Lines, Ellen Simonetti, på sin hjemmeside bragte et par "festfotos" af sig selv iklædt sin uniform og i behørige rammer af en (affolket) flykabine. Hendes arbejdsgiver blev imidlertid opmærksom på bloggen og fandt de pågældende fotos et nummer for festlige - for ikke at sige frivole.
Efter sigende handlede det om, at et stykke underlår samt toppen af en bh kunne anes: Upassende og ude af trit med firmaets uniforms-kodeks, hvorefter Ellen først blev suspenderet og siden fyret. Hun truer nu sin tidligere arbejdsgiver med en retssag om kønsdiskriminering og et erstatningskrav på 10 millioner dollars.
Ikke mindst kvindefrigørelsen blev i sin tid startskud til, at luftfartsselskaberne satte massivt ind for at af-seksualisere stewardessers fremtoning. På Ellens hjemmeside tager en mandlig fan bladet fra munden og spørger, hvorfor hans stewardesser altid er så grimme, når hun nu ser så godt ud?
"Fordi Anonymous Airlines (Delta, red.) enten fyrer eller suspenderer alle attraktive stewardesser. De foretrækker dem fede og grimme", lyder svaret fra Queen of Sky, som hun benævner sig selv online.
I det hele taget synes online-supporten for den groundede dronning mest at komme fra hankøns-væsener. Det undrer dog knapt så meget, når man en gang har forsøgt at taste sig ind i den famøse weblog på adressen www.queenofsky.com (advarsel: Voksenindhold!), fordi man i farten overså, at bloggen ligger på www.queenofsky.journalspace.com!

Talstærk tænketysker
En tysk computerforsker har ifølge nyhedsbureauet Reuters sat ny verdensrekord i hovedregning "med bredbåndshastighed": På blot 11,8 sekunder formåede den 38-årige Gert Mittring at udregne den 13. rod af et tal på ikke mindre end 100 cifre.
Rekorden blev sat på et museum for matematik i byen Giessen og blev overværet af et antal tilskuere, hvis til lejligheden medbragte lommeregnere slet ikke kunne hamle op med Mittrings regnehastighed.
Ifølge en talsmand for det tyske museum havde den tidligere verdensrekord overlevet siden 1988, hvor en franskmand foretog en lignende udregning på 13,55 sekunder.

Håndfri os fra den onde müsli!
Dengang det meste af verdens trafikpolitikere fik travlt med at forbyde bilisters palaver i håndholdt mobiltelefon og indføre krav om brug af håndfri telefoner, overså de ganske en helt anden åbenlys trussel i samme fareklasse: Morgenmad!
Det viser sig nu, at noget så lavteknologisk som en portion müsli med mælk kan være mindst lige så skadelig for trafiksikkerheden som den forkætrede mobiltelefon:
En ung, tysk kvinde havde dækket pænt op til sig selv på passagersædet med en pakke müsli, en karton mælk, en ske og en skål, før hun satte sig i førersædet for at køre på arbejde. Under kørslen truede den da fyldte skål på et tidspunkt med at tippe, hvorefter kvinden rakte ud for at undgå at spilde på sædet, mistede kontrollen over bilen og torpederede en parkeret bil og en lysmast. Den samlede skade på 160.000 kroner afslører, at meget andet end bilsædet led overlast.
- For den pris kunne hun være taget på to ugers ferie på et femstjernet hotel med morgenmaden inkluderet, siger en politimand lakonisk til Ananova.
Billedtekst:
sikkerhedstrussel Foto: Yopi.de




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere