Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. november 2004.


Grissebasse i det lange løb
Skov- og naturstyrelsen i delstaten Texas, Parks and Wildlife Department, er ifølge CNet gået i tænkeboks for at overveje, hvad de skal stille op med en kommende lokal internet-påhitsomhed: Jagt på hjorte, antiloper og vildsvin pr. fjernkontrolleret online-betjening.
Idémanden er en ranch-ejer, John Underwood, som på hjemmesiden www.live-shot.com allerede nu lader folk overalt i verden sidde hjemme ved computeren og træne målskydning via en 22 kaliber-riffel, monteret på hans grund. Underwood har ofret 10.000 dollars på at etablere en platform til riffel og kamera, som kan fjernstyres via nettet. Men naturstyrelsen er ikke begejstret. Selv om fjernkontrolleret jagt ikke kan reguleres efter gældende Texas-lov - medmindre jagten er rettet mod visse naturbeskyttede, lokale dyrearter - frygter man, at fænomenet skal løbe løbsk.
I John Underwoods tilfælde er der ikke tale om beskyttede dyrearter, og lidt eftertænksomt peger en talsmand for styrelsen, Mike Berger, over for CNet på, at mennesket jo til alle tider har taget ny teknologi i brug i jagt på deres bytte: Fra stenøkser og køller over spyd til bue og pil, krudt og siden optik.
John Underwood skød sig ind på sin idé efter at have set en hjemmeside, hvor man kan tage billeder af vilde dyr via fjernbetjente kameraer i naturen. Han mener selv, at hans koncept er en fremragende løsning for jægere, der ikke har råd til at rejse til Texas eller på grund af fysiske skavanker er forhindret i selv at gå på jagt.
Hvornår, og om, den fjernbetjente riffel afsikres, er endnu uvist.

En hund efter Nokia
En tyrkisk tankpasser mistede sin mobiltelefon og mente, at den måske var blevet stjålet af en af benzintankens kunder. Han forsøgte at ringe til sit nummer og fik et chok, da mobillyde brummede lystigt ud af maven på hans hund (vi håber for den stakkels hund, at vibratoren var slået fra, red.).
- Hunden må have slugt den i et ubevogtet øjeblik, men jeg er glad for, at mobilen ikke var stjålet, siger han til nyhedsbureauet Anadolu og tilføjer, at naturen automatisk sørgede for, at han næste dag kunne genforenes med sin Nokia.
Telefonens, endsige hundens, tilstand efter den pågældende "transaktion" melder historien ikke noget om.

Stripshow i security'en
Nok siger man, at klæder skaber folk, men blandt sikkerhedsfolkene i Londons
Heathrow-lufthavn er man åbenbart af den stik modsatte opfattelse. De har på forsøgsbasis installeret et elektronisk "røntgensyn" - en scanner, som ser igennem flypassagerernes beklædning og affotograferer deres nøgne kroppe, fuldstændig som var de håndbagage.
Ifølge Ananova vælges folk tilfældigt ud og skal så gå med til at lade sig fotografere. Nægter de, bliver de underkastet en traditionel, manuel visitation.
Kun cirka halvandet år efter, at samme lufthavn installerede en kunstig "næse", som sniffer og analyserer folks kropsdufte, er endnu et indgreb mod de rejsendes privatliv således en realitet - alt sammen i flysikkerhedens hellige navn, naturligvis.
Selv de sikkerhedsfanatiske amerikanere vægrer sig mod "nøgenmodellen", som de finder noget grænseoverskridende i dens nuværende form, men i Storbritannien agter man at udbrede teknologien til samtlige landets lufthavne, hvis det nuværende forsøg, som kører frem til nytår, er vellykket.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere