Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. maj 2003.
kontrol: Nærlæs kontrakten, tjek personkvalifikationerne - og snyd ikke dig selv ved at snyde leverandøren. Sådan råder it-chefer i store virksomheder, når det gælder de ofte uundværlige - men ikke uproblematiske - konsulentydelser.
Der var engang, hvor god hardware var dyr, og gode råd var billigere. Nu udgør prisen på kasser og computerkraft en mindre del i forhold til de mandetimer, der går til at implementere, integrere, servicere og konsolidere storage- og server-løsninger.
Skrækscenariet kender de fleste om ikke andet så fra tegneserien "Dilbert": Konsulenter nusser i dage og måneder over deadline med deres opgaver og efterlader en halvfærdig eller uovertagelig løsning samt en astronomisk regning. Karikaturen er sat på spidsen, men hvordan sikrer man sig, at man får den bedst mulige service og rådgivning for prisen?
TV2: Entydig kontrakt
Hos TV2 har man den klassiske, lille it-afdeling, mens ansvaret for de forretningskritiske løsninger er i entreprise. - Når vi ansætter konsulenter, er det typisk som spidskompetence på et specifikt projekt, og så sørger vi for at have en helt entydig kontrakt, der fast formulerer, hvor lang tid opgaven må tage, og hvad det skal koste. Alt, hvad der kan pakkes ind i et specifikt projekt, bliver det, siger it-chef på TV2 Ole Søgaard.
Derudover er der ingen fast forudsatte regler for konsulentbrugen på TV2, som ofte har to-tre forskellige konsulenter i huset ad gangen til de igangværende projekter.
Rockwool: Bed om referencer
Hos Rockwool oplever it-chef Kurt Petersen, at konsulentmarkedet er modnet, og at man ikke længere tager nær den samme risiko, når man køber ydelser. For blot fem år siden var efterspørgslen så stor, at man ofte fik tilbudt uerfarne konsulenter, påpeger han. Kurt Petersen mener, at man på mange måder må betragte en konsulent på samme måde, som når man ansætter fast.
- I 80 procent af tilfældene handler det om selve personen, ikke hvad der står på ryggen af dem, siger Kurt Petersen, der ikke nødvendigvis skeler til certificeringer, når han indgår en konsulentaftale.
Han vil hellere have nogle gode referencer, der viser, at man har løst lignende opgaver før. Samtidig kan økonomien styres ved at lægge et loft ind i rammeaftalen. Men selv med mange års erfaring kan man brænde fingrene på konsulentydelser, siger Kurt Petersen af bitter erfaring.
- Det værste, jeg ved, er, når konsulenter viser sig at skulle bruge en masse tid på at sætte sig ind i et emne. Så kunne jeg have gjort det selv, siger han.
Alm. Brand: Win-win forhold
Engang imellem har man som kunde fat i den lange ende og oplever, at man faktisk har fået et projekt billigere end måske var rimeligt. Men den slags handler kan alligevel blive dyre, påpeger it-direktør i Alm. Brand Lars Lysdal Jensen. For selv om timeprisen falder i takt med, at fastpris-projektet trækker ud, vil kvaliteten uvægerligt følge efter.
- Det er vigtigt at skabe et win-win forhold, så begge parter er tilfredse. For det kan være langt dyrere, at tingene ikke fungerer, siger Lars Lysdal Jensen.
Hos Alm. Brand er der næsten altid såvel service- som projektkonsulenter i huset, og selv om nogle går til priser på over 1.000 kroner i timen i månedsvis, kan det være den nødvendige - og billigste - løsning, siger it-direktøren, som går mere op i dygtighed end certificeringer, når det gælder den enkelte konsulent.
Alligevel tror han, at Alm. Brand efterhånden vil blive nødt til at afkræve certificeringer, idet it-løsningerne skal figurere i årsregnskabernes risikovurdering.
Boks:
Fem gode råd om konsulenter
¥ Udgifterne til for-analyse af projekter bør ikke spares væk.
¥ Præcision i oplægget er den vigtigste succes-parameter.
¥ Certificeringskrav kan luge useriøse konsulenter fra.
¥ Servicekontrakter skal have helt målbare ydelser.
¥ Snyd ikke dig selv ved at banke fastprisen på et projekt for langt ned.
