Sikkerhed og nye applikationer indbygget i Office 11

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. november 2002.


Office 11 er i betatest i øjeblikket. Microsoft har fravalgt ældre Windows-versioner som basis på grund af sikkerhed og et ønske om at kunne anvende digital distribution.

Tema: it forum

Microsofts kommende version af Office kontorpakken vil kun køre under Windows XP eller Windows 2000 SP3. Det skyldes to ting ifølge Microsoft. Dels sikkerhedsegenskaberne i disse styresystemversioner og dels at Windows installationsrutinen skal være den nyeste version.

Microsoft ønsker nemlig nu at kæde styresystemets sikkerhedsfaciliteter sammen med deres Officepakke. Det giver mulighed for at stoppe de epost-orme, der i de sidste par år har slimet sig rundt på internet. De gamle versioner af Microsofts kontorpakke og specielt Outlook e-postklient kan nemlig ikke skelne mellem brugere rent sikkerhedsmæssigt.
For Office XP er det ligegyldigt, om det er brugeren ved tastaturet eller en ondsindet e-postorm, der anmoder om at aktivere en programstump. Programstumpen bliver bare udført.

Ved at bruge styresystemets sikkerhedsfunktioner kan anmodninger om program-opstarter styres således, at kun ægte brugere kan udføre denne funktion. Det fjerner ikke orme-truslen, men kan mindske denne i meget høj grad.

Nye applikationer
Nye er også de Office-programmer, der ikke nødvendigvis er med i Microsoft Office 11-pakken. Indtil nu har Microsoft løftet sløret for Xdocs og OneNote. Det er programmer, som, Microsoft angiver, er en del af Office-familien, men ikke en del af Office-pakken.

Xdocs er en XML-program til skærmformularer, mens OneNote er et program til note-behandlingsprogram, der kan blande tekster, billeder og websider i et dokument. Microsoft har allerede i dag et sådan program i form af Windows Journal, der er en del af Windows XP Tablet Edition.

Og lige muligheden for at tage noter var en væsentlig del af Bill Gates' Comdex-hovedtale. Microsoft satser nemlig hårdt på undervisningsmarkedet, hvor lige det at tage noter på en bærbar pc er en væsentlig ting på amerikanske højere læreanstalter.

Det betyder dog også, at Microsoft lægger disse programmer uden for programpakken, idet ikke alle brugere kan eller vil udnytte disse muligheder. Endvidere lægger Microsoft an til, at sådanne ekstra Office-programmer kan installeres via internet.

Om programmerne skal tilbydes via ASP-konceptet (Application Service Provider) er ikke sikkert. Microsoft anfører, at Office 11 kommer til næste sommer, og før produktet er frigivet, kan alt ændres.

Billedtekst:
På overfladen er der ikke sket de store ændringer med de klassiske Office-applikationer, men en gennemgribende anvendelse af XML betyder nye muligheder for integration i business-miljøer.

Billedtekst:
Outlook 11 bruger ikke XML, men her er der sket talrige designændringer af programmet. Blandt andet kan epost filtreres, og der er nye fremvisefunktioner. Den anonyme betatester der offentliggjorde disse skærmbilleder på internet, har anvendt Windows XP's mange justeringsmuligheder, sådan at brugerskillefladen minder om MacOS X.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere