Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. november 2002.


Når ræven vogter gæs
New York: Ville du sætte en indbrudstyv til at passe på dit hjem? Nej, vel?! Mens dotcom-bølgen var på sit højeste, var det ikke desto mindre en dille blandt it-selskaber at ansætte hackere til sikring af deres teknologiers sikkerhed, for hÈr fandt man topmålet af ekspertise.

Men hvordan kunne de egentlig være sikre på, at hackerne virkelig havde forladt deres lyssky livsbaner? Det kunne de heller ikke, og det har virksomheden NDS nu fået ørerne i maskinen for, skriver norske Digi.no. NDS, som laver satellitkort til tv-dekodere (billedet), ansatte i 1997 Èn af sine værste hacker-plageånder, Christopher Tarnovsky, i den forvisning, at han nu var "eks".

Tarnovsky skulle tage kampen op mod den omsiggribende piratkopiering og distribution af satellitkort ved blandt andet at infiltrere sit gamle miljø.

Hovedaktionæren i NDS er satellit-selskabet Sky Digital Networks (ejet af Rupert Murdoch), og det har en europæisk konkurrent, som hedder Canal Plus. I foråret sagsøgte Canal Plus NDS for at have hacket krypteringen i sine satellitkort. For snart efter Tarnovkys ansættelse i NDS, blev markederne i Europa og Malaysia oversvømmet af piratkort.

Siden har Canal Plus fået følgeskab af flere utilfredse amerikanske satellit-selskaber.

Spørgsmålet, som domstolene skal tage stilling til, er, om Christopher Tarnovsky hackede koderne på eget initiativ eller efter ordre fra NDS' ledelse, som Canal Plus mistænker. Men selv om Tarnovsky har handlet som sin egen herre, kan det blive økonomisk skæbnesvangert for NDS, hvis han har benyttet viden og udstyr, der tilhører selskabet.

Der' no'et farligt indeni!
Tokyo: Du tror måske, du er blevet offer for en efterårs-virus, men det behøver bestemt ikke at være tilfældet. Måske tilbragte du bare mere end fem timer foran computeren i går!

Japanske forskere har i løbet af tre år fulgt over 25.000 kontoransatte og kan nu videnskabeligt dokumentere, at langvarig computerbrug kan give fysiske gener som træthed og søvnløshed og påvirke psyken negativt med stress- og angst-symptomer. I dagligdagen kan den mentale påvirkning typisk give sig udslag i vanskeligheder ved at begå sig med kolleger og decideret modvilje mod at gå på arbejde, konkluderer undersøgelsen, der har været ledet af en vis dr. Tetsuya Nakazawa og er offentliggjort i november-udgaven af det ansete fagtidsskrift American Journal of Industrial Medicine.

De japanske forskere anbefaler nu, at der foretages mere dybdegående undersøgelser af sammenhængen mellem computerbrug og dennes fysiske og psykiske indvirkning på mennesker.

Mænd stormer kvindebastion
London: En revolution er indtruffet i Storbritannien, hvor mænd nu snakker mere i telefon hver dag end kvinder, beretter nyhedsbureauet Reuters.
En analyse af over 1.000 voksne briter viser, at mænd dagligt hænger hele 66 minutter i røret mod kvinders "blot" 55 minutter.
Årsagen er næppe øget snakkesalighed som sådan blandt mænd, fastslår undersøgelsen fra The Guardian/ICM, men mere sandsynligt en tekno-fiksering, idet hovedparten af mænds telefonsamtaler foregår på mobilen. Før mobil-revolutionen ringede drengene kun 53 minutter dagligt, mens pigerne dengang sneg sig helt op på 63 minutter, Så her har mobiliteten åbenbart snarere frastødt end tiltrukket.
Dog tegner billedet sig noget anderledes i weekenderne, hvor kvinder snakker 52 minutter i gennemsnit - mod mænds 50 minutter. Om det ugentlige højdepunkt for tv-transmitterede sportskampe spiller ind på den afvigelse, skal vi lade være usagt.
Sidst, men ikke mindst, viser analysen, at ligeså mange 40-60-årige briter i dag ejer en mobil som deres 18-24-årige afkom.

Billedtekst:
De gode gamle dages første spæde tiltag.
Arkivfoto

Sms - en samfunds-synd
New Delhi: Konservative kræfter i Indien er i oprør mod den omsiggribende sms-dille, og konkret retter de nu deres vrede mod de syndige udbydere - mobil-selskaberne.
Med Indiens menneskerettighedsråd i spidsen gik sms'ernes fjender for nylig i samlet demonstration i hovedstaden New Delhis gader.
Dderes budskab blev, som en slags kulmination, bragt i lys lue ved den symbolske afbrænding af en mobiltelefon.
Anti-sms-bevægelsens talsmand Subhash Gupt, betegner over for nyhedsbureauet AFP sms-subkulturen som uforenelig med indiske normer og etikette. Den medfører "ægteskabelig uorden" og frister ungdommen hen imod vestlige fænomener såsom dating.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere