Artikel top billede

KMD-handlen fra 2008 er blot én ud af 100 kapitalfondssager, som Skat endevender for at finde ulovlige pengeoverførsler.

KMD- og TDC-opkøb under luppen for skattefusk

Skat har indledt jagten på ulovlige pengeoverførsler i forbindelse med kapitalfondes mere end 100 opkøb af danske selskaber som KMD og TDC. Skattesagerne kan risikere at løbe op i gigantiske milliardbeløb.

Skat har iværksat et gigantisk indkradsnings-projekt, hvor over 100 opkøb af danske virksomheder foretaget af kapitalfonde inden for de seneste år bliver set efter i sømmene for skattefusk.

Mere konkret er Skat gået i gang med at granske kapitalfondshandlerne for, om der er sket ulovlige pengestrømme til udenlandske skattely, for at kapitalfondene på den måde har undgået at betale skat i Danmark i forbindelse med handlerne.

Den store undersøgelse omhandler blandt andet de fire kapitalfondes 76 milliarder kroner køb af TDC i 2006 samt EQT og ATP's to milliarder kroners opkøb af KMD i 2008, der begge er røget ind i sigtekornet hos Skat. 

"Endnu har vi ingen grund til at tro, at der er sket noget ulovligt med skattebetalinger i forbindelse med eksempelvis KMD-købet. Men hvis vi finder noget i opkøbene, så er det jo klart, at vi forfølger sagerne," siger Skats direktør for store selskaber, Rasmus Andersen.

Han forklarer, at Skat især har øjnene rettet stift med pengestrømme fra Danmark til skatteparadiser som Cayman Islands eller til andre EU-lande, hvor pengene helt lovligt kan flyde frit internt i koncernerne, og så videre ud til eksotiske skattely fra disse EU-lande.

"Selv om pengene bliver flyttet til et andet EU-land kan det vise sig at være et skalkeskjul for at flytte pengene videre til et skattely-land. Og det er vi i gang med at undersøge," forklarer Rasmus Andersen.

"Det interesserer os ikke, at kapitalfonde overtager danske virksomheder. Det sker hele tiden og af fornuftige årsager. Vi kigger derimod på, hvilke pengestrømme og eventuelle skatteunddragelser, der er sket i forbindelse med kapitalfondskøbene. Og det er især tiden lige omkring overtagelsen, som vi har fokus på," siger han.

Kæmpebeløb på spil

I samme aktion er Goldman Sachs- og EQT-opkøbet af rengøringskoncernen ISS ifølge morgenavisen Jyllands-Posten på vej i Østre Landsret med Skat om et beløb på 5,5 milliarder kroner, der i følge Skat er sendt til Luxembourg i forbindelse med ISS-opkøbet i 2005.

Tidligere på året vandt ISS' ejerkreds sagen i Landsskatteretten, men hvis Skat denne gang vinder sagen i landsretten, så kan ISS-ejerne risikere at betale op mod 1,7 milliarder kroner plus renter til den danske stat.

Skat arbejder ikke med deciderede budgetter eller formodede skatteindtægter for projektet med kapitalfondenes eventuelle jongleren med skattepligtige milliardbeløb, men Rasmus Andersen forklarer til Computerworld, at ISS-sagen "nok ligger i den høje ende."

Alligevel kan det være milliarder og atter milliarder, der er svømmet ulovligt ud af landet for at blive gemt i et skattely et sted på kloden.

"I én handel til 76 milliarder kroner undersøger vi, om alle pengene er havnet der, hvor de skal ende. Og det drejer sig jo om alt mellem nul og 76 milliarder kroner," siger skattedirektør Rasmus Andersen.
 
Ifølge Rasmus Andersen er Skat endnu ikke nået særlig langt med de omkring 100 virksomhedsopkøb, der er blevet foretaget af kapitalfonde inden for de seneste år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere