Snart trådløst netværk i bilen

Der dukker små WiFi-hotspot op alverdens steder, og snart er det bilen, som står for tur. Den skal have trådløst netværk for at være med på moden.

Snart er det ikke længere nok at have en GPS i forruden for at være helt fremme, når det gælder ekstraudstyr til bilen.

For i øjeblikket arbejder bilproducenterne ihærdigt på at få langt mere avanceret elektronik indenbords i oktanslæden.

Ifølge Dailytech.com er DaimlerChrysler ved at lægge sidste hånd på et automatisk system, der skal gøre det endnu mere sikkert at færdes på vejene.

Wireless Local Danger Warning (Willwarn) hedder opfindelsen, der udnytter ABS, ESP og GPS-systemet til at lede bilen smertefrit gennem dårlige vej- og vejrforhold. Alle data indsamles og sendes via WiFi til biler bagved og til modkørende vogne inden for en radius af 500 meter.

Informationerne vil blive vist på et display hos de øvrige trafikanter, så de kan tage de nødvendige forholdsregler. Deres biler skal naturligvis også være udstyret med Willwarn eller et lignende system, der sørger for, at vognen har trådløst netværk.

DaimlerChrysler håber, at det nye system kan integreres i Mercedes' nye top-modeller inden 2010.

Ideen med trådløst netværk i bilen er faktisk ikke så langt væk, som man skulle tro. I dag tilbyder danske Clearwire rent faktisk WiFi i dieselhakkeren.

Det er dog ikke nogen billig fornøjelse. Prisen for det specielle, mobile udstyr er 7.999 kroner inklusive oprettelse af abonnement, og dertil kommer en månedlig udgift på 699 kroner. Men så kan man også få adgang til internettets motorvej fra sit førersæde og kan downloade indhold med en hastighed på 1024 Kbit/s. Uploadhastigheden er 256 Kbit/s.

Du kan læse meget mere om, hvilken elektronisk isenkram fremtidens biler kommer til at indeholde, her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere