Flere gratis hotspots

Mulighederne for at finde et gratis hotspot ser ud til at blive markant bedre, efter det lille firma NoPayNet har sat sig for at etablere betalingsfri, trådløse hotspots rundt om i landet.

Det lille firma NoPayNet vil etablere gratis hotspots i hele landet, og fra flere lystbådehavne er det allerede i dag muligt at tjekke mail og surfe på nettet – uden at betale.

Det kunne lyde som en dårlig forretningsmodel at forære adgang til internettet væk gratis, men NoPayNet har allieret sig med lokale sponsorer, der finansierer de nye hotspots.

De betaler for oprettelsen og en månedlig afgift, til gengæld får de bannerreklamer på den velkomstside, man automatisk mødes af, hvis man prøver at gå på nettet via et hotspot opsat af NoPayNet.

Når man har set velkomstsiden, kan man klikke sig videre ud på nettet og mødes ikke af flere reklamer fra hotspottet.

NoPayNets ambition er at få spredt det gratis internet ud i hver en afkrog af Danmark, men i øjeblikket er det kun begrænset, hvor mange steder det lille firma har sat WiFi-forbindelser op. Det bekymrer dog ikke Camilla Banja, der er direktør for NoPayNet:

- Lige nu forhandler vi med flere store servicekæder om at opsætte hotspots hos dem, og vi forventer at have en stor aftale på plads inden for et par måneder. Vi har samtidig fuld fart på opsætningen af gratis hotspots, og vi regner med at have opsat mellem 100 og 200, inden året er omme, fortæller Camilla Banja til PC World Online.

NoPayNet går efter steder, hvor folk slapper af eller har ventetid. Det kan være alt fra feriecentre og sommerhusområder til togstationer og lufthavne.

I dag er det TDC, som står bag hovedparten af de hotspots, man kan finde, mens man er på farten, eksempelvis på tankstationer og transithaller.

Det kræver dog kontant afregning at gå på nettet via de hotspots, men TDC har måske også luret, at det kan være en fidus at tilbyde gratis adgang til nettet udvalgte steder. I hvert fald tester TDC i øjeblikket to telefonbokse med gratis WiFi i Århus Midtby.

Find et gratis hotspot

På OpenWiFi.dk findes en oversigt over hotspots i Danmark, og websiden har registreret 1054 lokaliteter, hvor man kan tænde for den bærbare og gå på nettet. De fleste hotspots kræver dog betaling.

Det er også muligt at finde gratis alternativer ligesom NoPayNets hotspots, blandt andet kan man komme trådløst og gratis på nettet på biblioteker og forskellige caféer.

Find et hotspot i nærheden af dig på:
www.OpenWiFi.dk




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere