Samsung mobiliserer i Danmark

Den koreanske industrigigant Samsung er verdens tredjestørste producent af mobiltelefoner. Den position skal nu også opnås i Danmark, men der er lang vej igen, så der venter danskerne en omfattende reklamekampagne hele sommeren.

De er lige blevet kåret til årets globale IT-virksomhed af bladet BusinessWeek, og de tjener bunkevis af penge.

I første kvartal overhalede de Siemens' tredjeplads på markedet for mobiltelefoner med en vækst på næsten 50 procent.

Og nu går de massivt ind på det danske marked.

Navnet er Samsung Electronics, og omsætningen var sidste år omkring 275 milliarder kroner. Et ukendt antal millioner bruges i disse uger på at lære danskerne, at Samsung er andet end mikrobølgeovne, videoafspillere og fladskærme.

Kostbar kampagne

Det sker blandt andet gennem radioreklamer med polyfoniske ringetoner på den kommercielle musikkanal The Voice, tv-reklamer på alle tænkelige kanaler samt annoncer i en stribe magasiner som Woman, Euroman og M! og en række onlinemedier.

- Vi er helt nye på det danske marked, så det er nødvendigt med en ret kostbar kampagne for at slå vores navn fast, siger markedschef Jan Tjulander, Samsung Electronics, til Computerworld Online.

Fra starten markedsføres tre modeller i prisklassen 2.000-4.500 kroner (med forhandlertilskud), hvor topmodellen er udstyret med TFT-farveskærm med en imponerende grafik og et massivt lydbillede med polyfoniske ringetoner (vi tester i øjeblikket telefonen - læs mere på PC World Online i næste uge).

Dansk kontor på vej

I øjeblikket koordineres kampagnen fra Samsungs nordiske hovedsæde i Sverige, men per 1. september skal koreanerne have åbnet et kontor i Danmark.

Samsung har arbejdet aktivt på det svenske marked i et par år, mens Norge og Danmark først kommer med nu. Det hænger sammen med, at der nu findes de rette modeller, der vil passe ind i skandinavernes smag, siger Jan Tjulander.

I øjeblikket sælges Samsung-telefonerne fra Sonofons butikker, mens TDC's telebutikker ventes at introducere telefonerne i løbet af sommeren.

Vil være nummer tre

De øvrige operatører, eksempelvis Telia og Orange, forhandles der med. Salgskanalen ventes primært at være telefonbutikkerne.

- Vi har været i Sonofon-butikkerne i et stykke tid nu, og telefonerne er blevet meget flot modtaget af både kunder og forhandlere, siger en optimistisk Jan Tjulander, der har som mål at nå op på den tredjeplads i Norden, som Samsung i forvejen forsvarer på global plan.

- Nokia og Sony Ericsson slår vi nok ikke, tilføjer Jan Tjulander.


Vil du vide mere om Samsung?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere