Vi er (næsten) alle en del af AI-og cloud-proletariatet
I sal 222 på Statens Museum for Kunst hænger ”Sat ud” af Erik Henningsen. Maleriet fra 1892 af en netop hjemløs familie der står i sneen med deres ejendele, fanger skarpt billedet af datidens nådesløse industrisamfund - hvor magten og pengene var koncentreret på få hænder.
Måske er den en levn fra min RUC-uddannelse. I så fald undskylder jeg gerne for at trække Marx-kortet. Men jeg kom til at tænke på ”Sat ud” i forbindelse med de mange store it-nedbrud vi plages af - og de AI-oplæg som, it-firmaer og konsulenthuse skyder ud i disse måneder.
For måske blev vi forblændet af vores evne til at arbejde hjemme under Corona. Måske blev vi forblændet af AI-snakken. Men faktum er, at vi har en tendens til at sende den normale risikovurdering på ferie når det handler om digitale løsninger. En ubekymret tilgang, som er farlig for dansk erhvervsliv.
For alle vil have mere AI og mere avanceret teknologi. Men teknologien leveres pt. af en lille håndfuld virksomheder som OpenAI, Microsoft (som ejer en stor del af OpenAI), Meta og Google. Store it-spillere, som i forvejen er de centrale bærende søjler i den moderne digitale verden.
Det er (endnu) ikke helt tale om monopoler, men erfaringen fra tech-området er, at når folk står i kø med at handle med få centrale spillere så samles talent og investeringer også der.
For uanset om vi skriver 1848, 1892 eller 2024. Og uanset om vi taler jord, fabrikker eller cloud og AI, så giver ejerskabet af produktionsmidlerne en fordel. En fordel som kun vokser jo tættere du kan udvikle, slide eller opkøbe dig tættere på en monopol-lignende tilstand. Spørg bare cloud-leverandører som har skovlet milliardgevinster ind de seneste år.
Nu er der ikke noget forkert i at tjene penge. Og der er heller det store nye i udviklingen. De færreste virksomheder ejer selv deres bygninger, deres biler er leasede og it-infrastrukturen er outsourcet. Det giver mening, for specialiserede underleverandører er ofte bedre og billigere.
Men med AI og til dels cloud-teknologi er der en afgørende forskel at der i stigende grad tale om løsninger som ofte er selve basis for forretningsdriften – en drift som nu baserer sig på andres ukendte og uigennemskuelige kode, andres logikker, andres prioriteringer og ikke mindst andres prissætning.
Samtidig er det digitale samfund også et sårbart samfund, hvor virksomheder, offentlige myndighed og privatpersoner lægger alle vores æg i fire-fem globale firmaers kurve. Også selvom vi burde have lært af corona-pandemien og den ulykkelige Ukraine-invasion, som trods alt fik os til at overveje det kloge i at ourscource vaccine- og ammunitionsproduktionen til udlandet.
Sårbarheden blev for alvor åbenbar under det store Crowdstrike-nedbrud i juli, som nedlagde Microsoft-drevne tjenester over hele verden.
Den slags historier burde give gåsehud helt ind på CFO´ens kontor - og burde skabe mere fokus på cloud- og AI-resiliensen i organisationers tech-setup. For den moderne tech-økonomi er ikke mindre nådesløs end 1890´ernes industrisamfund.
Den er til gengæld effektiv og kan give enorme konkurrencefordele. Forudsat at den er korrekt anvendt og lidt mere nøgternt analyseret end hvad der hidtil har været normen. Og du husker, at selv store danske firmaers it-forretning er en afrundingsfejl i tech-giganternes regnskab - med cirka samme indflydelse.
For er systemerne nede eller hvis din globale it-leverandør lukker din forretningskritiske service, så ender du som familien på billedet hos Statens Museum for Kunst. Sat ud.
Teknologi, AI og forretning er i centrum på Computerworlds Cloud og AI Festival i København d. 18. og 19. september. Se hele programmet for den store konference om strategisk brug af Cloud og AI på: www.cloud-festival.dk