I takt med voksende krav om dokumentation for bæredygtighed i forretningen fokuserer stadig flere virksomheder nu på, hvorledes de kan være med skrue ned for CO2-aftrykket. Det handler dog ikke kun om teknologi, men også om ændret adfærd.
Af Henrik Malmgreen
De fleste opfatter formentlig skyen som en uudtømmelig ressource for data og applikationer. Her kan alt lade sig gøre på tværs af såvel landegrænser som teknologiplatforme. Det er også korrekt, men det er bestemt ikke en ressource, der er gratis. Vi har hørt om den voldsomme serverkapacitet, der er brug for til at håndtere kryptovaluta, og servere kræver som bekendt energi. Det er ligeledes servere, der driver skyen, så øget anvendelse af de fremadstormende cloudteknologier er lige frem proportional med øget energiforbrug.
”Når jeg f.eks. downloader et musiknummer på Spotify, er CO2-aftrykket lige så stort som ved den fysiske produktion af CD-rommen tilbage i 90’erne. Når jeg sidder på kontoret og kigger på mit webkamera, som fortæller mig, at der ikke er ubudne gæster i min indkørsel, genererer det ligeledes et stort CO2-aftryk.” Det forklarer Michael Nørklit, der er adm. direktør i SoftwareOne Danmark. Her arbejder man målrettet med at rådgive danske virksomheder om, hvorledes de kan være med til at reducere CO2-aftrykket fra deres cloudløsninger.
”En stor del af al verdens elektricitet bruges til at drive datacentre, og derfor bliver bæredygtighed et stadig vigtigere fokusområde, både i samfundet generelt og inden for cloud services,” siger Michael Nørklit, der er adm. direktør i SoftwareOne Danmark.
Bæredygtighed i IT er blevet strategisk
I takt med øgede krav til dokumentation af bæredygtighed i form af EU-taksonomi og det deraf følgende CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive), der er det juridiske fundament for den ESG-rapportering (Environment, Social, Governance), som stadig flere virksomheder i dag skal leve op til, bliver der i stadig højere grad fokus på CO2-aftrykket ned gennem hele værdikæden. Derfor er det ikke lige gyldigt, hvad såvel den enkelte virksomhed som dens samarbejdspartnere genererer af CO2.
”I en verden, hvor cloud og AI er tilgængelige for alle, opstår spørgsmålet, hvorledes vi anvender teknologierne optimalt. Mere end 3 pct. af al verdens elektricitet bruges til at drive datacentre, og derfor bliver bæredygtighed et stadig vigtigere fokusområde, både i samfundet generelt og inden for cloud services. Derfor er det essentielt nøje at overveje, hvad man flytter til skyen med henblik på at undgå meningsløse ”lift-and-shift” tilgange. Det handler ikke om ”any cloud”, men om ”the right cloud”, forklarer Michael Nørklit.
Rådgiver de danske C25-virksomheder
Hos SoftwareOne rådgiver man størstedelen af den danske palet af C25-virksomheder om netop dette efterhånden strategisk vigtige område. Udfordringen er imidlertid, at hele vores infrastruktur bygger på princippet om, at enten er en server tændt eller slukket. Det er selvfølgelig lidt firkantet sat op, men grundlæggende handler det om, at den enkelte virksomhed ofte kan nøjes med en flig af en given løsning til at løse en specifik opgave, men i praksis tænder for hele løsningen. Ifølge Michael Nørklit er der et misforhold mellem energiforbrug og forretningsoutput.
”Ifølge Computer World er Googles carbon workload over de seneste 5 år steget med 48 pct. Hos SoftwareOne arbejder vi derfor på og rådgiver vores kunder om, hvorledes de kan opnå et større samspil mellem det reelle workload og energiforbruget. Vi vil gerne være med til at opbygge helt nye produkter i enterprisesegmentet samtidig med, at vi gerne vil udfordre de kendte kontraktformer, som typisk kommer i spil, når en virksomhed indgår aftale med en teknologileverandør,” uddyber Michael Nørklit.
Intelligente og bæredygtige løsninger
Hos SoftwareOne betegner man sig selv som en end-to-end serviceintegrator og softwarerådgiver, der ikke blot tilbyder implementering og videreudvikling af software, men også en række egne services, der kan være med til at løse opgaven. Ifølge den danske direktør skal virksomhederne være forberedt og vurdere, hvorledes deres egen produktportefølje kan blive mere miljøvenlige. Derfor skal såvel cloud som skal AI være formålsdrevet, lige som løsningerne skal intelligente og bæredygtige.
”Det er vigtigt at vælge en samarbejdspartner, der prioriterer kvalitet frem for kvantitet og som foretager en gennemgang af forretningen samt handler efter virksomhedens principper og langsigtede, formålsdrevne kriterier. Målet er ikke blot at sælge eller købe en standardløsning, men at skabe et win-win samarbejde. Opgaven omfatter derfor ligeledes indgåelse af aftaler, implementering - så man kun får det nødvendige med det rette miljøaftryk - samt afvikling af løsningerne,” siger Michael Nørklit.
Samarbejde på tværs af techbranchen
Det er vigtigt at holde fokus på de CO2-reducerende løsninger og nøje vurdere, hvorvidt det er rigtigt at flytte et konkret workload til skyen. En sådan beslutning skal være velovervejet og kun inkludere de nødvendige data for at sikre bæredygtighed og effektivitet, men Michael Nørklit er godt klar over, at det kan være lettere sagt end gjort. Teknologileverandørerne har nemlig selv været med til at skabe en kodesprogsmodel, der langt fra understøtter konceptet om energiforbrug efter behov. Men opgaven er ikke umulig.
”SoftwareOne er med i Technology Sustainability Index netværket. Det er nemlig ikke kun vigtigt at have fokus på Scope 1 og 2 i bestræbelserne på at minimere CO2-aftrykket. I TSI har vi i høj grad øjnene rettet mod den udfordring som Scope 3 udgør for hele techindustrien. Udledning fra denne ligger nemlig i Scope 3, og hvis det skal lykkes at reducere virksomhedernes CO2-aftyk her, er det essentielt at gøre en indsats i tæt samarbejde med aktørerne i techindustrien,” slutter Michael Nørklit.