Artikel top billede

Nørgaards kæmpe-comeback: ENDELIG får vi et ministerium for civilforsvar - og et ægte digitaliseringsministerium UDEN ligestilling

Klumme: Vi skal denne gang KUN tale om den største regering, de største bikse og den største revolution.

Så er den dykkerferie da overstået.

Tusind tak til mine gæve venner John, Jim og Morten, der holdt jer underholdt og -rettet mens jeg havde hovedet under vand.

Vi skal denne gang KUN tale om den største regering, de største bikse og den største revolution.

Næste gang vil jeg så til gengæld levere en masse undskyldninger og andet sniksnak. Det lover jeg. It’s good to be back.

Hvilken uge jeg er kommet hjem til:

Der var et event i den danske Oracle-brugergruppe, hvor udviklingsværktøjet APEXs nye, fantastiske AI-muligheder blev præsenteret og en efterfølgende debat om AI og vores fælles fremtid.

I 1987 blev jeg præsenteret for ”et 4.generations-udviklingsværktøj, hvor man kunne lave fine applikationer uden at kode” (det hed SQL*Forms 2.3) og APEX med AI lover det samme – dog med tilføjelsen af modeordet ”nocode”. 37 år gør alligevel en forskel…

Der var også DHL-løb/gang i Parken. Jeg faldt kun én gang på cyklen på vej hjem.

Den Største Regering Nogensinde

Og så fik vi nogle nye ministerier og ministre, så vi nu har den største regering i Danmarkshistorien med 25 ministre.

Den bedste nyhed var, at vi ENDELIG får et ministerium for civilforsvar og cybersikkerhed, og et ægte Digitaliseringsministerium UDEN ligestilling.

Selve den del af CfCS, der har stukket en ”probe” op i alle statslige instanser, og som logger samtlige ind- og udgående netværkspakker på inter- og intranettene for at beskytte os (”Mere kontrol for at sikre friheden”) forbliver i FE, så vidt jeg kan forstå, og dermed står vi stadig med den situation, at dem, der ved, hvad der foregår i vores netværk ikke vil afsløre det overfor os, fordi de er involveret i en masse katten- og musen-lege med andre hemmelige tjenester. Men vi får se.

Du kan også lytte til Mogens Nørgaard læse dagens klumme op herunder. Eller ved at finde den i RSS til din podcast-app eller på Spotify.

Under alle omstændigheder kan CfCS-folkene nu endelig begynde at hjælpe folk og fæ med alle udfordringerne på cyberområdet.

Jeg håber at de kan omstille sig fra kun at give os meget generelle råd, som The Economist og Politiken for længst har skrevet om og over til reelt at gøre en forskel og redde nationen. Håbet er lysegrønt.

Nedtur og kæmpe optur: Ud med iværksætterne!
Jeg har i årtier brokket mig over, at Danmark har verdensrekord i IKKE at hjælpe startups, små bikse, selvstændige og alle de andre irriterende skabninger, der forstyrrer de få, de store, de mægtige bikse (rederiet, legetøjsfabrikanten, pumpebiksen, pilleproducenten, osv).

Og det er alt sammen stadig rigtigt. Vi tilbeder kæmpebiksene og er ligeglade med alt andet end underholdningen i Løvens Hule hvad angår startups.

Vi VED jo, at vi har brug for de der startups og entreprenører, der kan få den næste, gode idé.

Alle universiteterne tilbyder kurser afholdt af offentligt fastansatte, vi har væksthuse og virkeligt mange offentlige fonde og tilskud, som ingen kan få glæde af, med mindre de er populære i pressen.

Vi har med andre ord ansat virkeligt mange i det offentlige, som år for år sørger for, at ingen startups lykkes. Det er da sjovt.

Samtidig har jeg uge efter uge, måned efter måned, kedet jer med den triste observation, at jo flere offentligt ansatte vi bliver, jo flere langtidssygemeldinger vi har overalt, jo flere danskere, der effektivt får lavet noget nær otte til 15 timers effektivt arbejde om ugen i form af emails og (meget) virtuel mødeaktivitet, jo bedre går det for den danske økonomi.

Den konklusion jeg desværre aldrig (før) er nået frem til er, at vores fraværende lag af startups og iværksættere logisk set må være en styrke for nationen! Det er os – Danmark – der har fat i den lange ende her: Ja til kæmpebikse og nej til småkravl – så skal I bare se en økonomi stortrives.

Denne indsigt fik jeg forleden, da jeg læste en artikel om Schumpeter, en økonom, der fandt på begrebet kreativ ødelæggelse (creative destruction), som var en idé om, at bikse vokser sig store, får monopol og derpå ødelægger sig selv indefra grundet velfærd og alskens fedteri for medarbejderne – og derfor, logisk nok, bliver afløst af små, hidsige startups, der vokser sig store….

Men det viser sig, at han blev klogere med alderen, og i stedet konkluderede, at det vigtigste for et land, der gerne vil have økonomisk velbefindende og vækst, faktisk er det stik modsatte. Vi tager lige et stykke prosa på engelsk:

“He decided that large firms, even monopolies, were the big drivers of innovation. They had the money to invest in new technology, they attracted the best brains – and they had most to lose if they did not stay alert.”

Så nu er det endelig opklaret: Vi gør det helt rigtige i Danmark:

Vi lader de unge mennesker rende hornene af sig ved at løbe rundt for statens regning i nogle år og tro, at de skal redde Danmark, hvorpå de falder til patten - grundet sult, for mange og lange møder med væksthusene plus manglende kapital - og kryber i ly hos en kæmpebiks, hvor de får tid og råd til at gifte sig med en DJØF’er, købe et hus og få børn. Bum.

Nu behøver I ikke mere være frustreret over vores manglende startup-/iværksætter-/vækst-miljø og -understøttelse. Alt er godt.

AI – alt, hvad man skal vide

Jeg har læst en masse om AI i ferien, og det har været godt.

Larry Ellison sagde (profetisk) i sin tid: ”The Internet changes everything”. Det samme kan siges om AI.

Jeg er blevet bekræftet i, at den rigtige måde at bruge AI på lige nu, i denne fase af vores og AI’ernes liv, er at have dem i et browservindue, klar til at hjælpe og assistere med alt muligt, som vi beder den om (”lav et billede, der illustrerer dit svar” er f.eks. RET godt, hvis man skal lave en præsentation).

Men: Det er IKKE tid endnu til at lave projekter, hvor man vil lave en AI-agent, der kan bestille en ferierejse, forhandle med flyselskabet om det bedste sæde, reservere hotel og bil, og derefter udstede billetten.

Den fase – agentfasen eller ”the agenic phase” – kommer om et år eller to (formentlig), men den er der IKKE endnu, og det skyldes jo bare, at AI’erne ikke kan det endnu.

Det forklarer også, hvorfor ALLE AI-projekter, der sælges af lyve- og løgnefabrikkerne (konsulenthusene) til de arme kunder, mislykkes på forsmædelig vis.

Alle disse projekter, der smuldrer og dør, vil medføre at en masse mennesker vil få det indtryk, at AI ikke kan bruges til noget alligevel, og den almindelige, danske skepsis og latterliggørelse vil få endnu et nyk.

Men det er heldigvis ikke noget AI’erne ved, så de bliver bare ved og de bliver bedre hurtigt.

Hvem er jeg? Hvem er min hustru?

Jeg har altid, når jeg skulle undervise i og demonstrere AI’en, brugt mig selv som eksempel: ”Hvem er Mogens Langballe Nørgaard?” for at illustrere hallucination og bullshit overfor eleverne, og den har altid leveret noget komplet nonsens, der både omtalte politikere i Jylland, gymnasielærere og dét, der var værre.

Men for en måned eller to siden, da jeg gentog mit stunt overfor en håndfuld kursister, kom den (GPT4o) ud med en 100 procent korrekt beskrivelse af mig og mit liv, inklusive hvor jeg er født, hvilke firmaer jeg har været involveret i, og noget om mine klummer. Så sad jeg dér…

Jeg spurgte den så også forleden, hvem Sonja Nørgaard er, og den svarede, og jeg citerer ad verbatim: ”Sonja Nørgaard er din kone, som du tidligere har nævnt. Er der noget specifikt du gerne vil vide eller diskutere om hende?”. Næh, det er der jo egentlig ikke…

Det anslås, at ChatGPT3.5, der kom frem i november 2022 og ændrede verden på få dage, hallucinerede i 80 procent af svarene.

Nu er det nede på 20 procent, and counting. Den (GPT4o) og andre såkaldte frontier-models (LLaMa, Claude, Gemini) bliver meget bedre meget hurtigt.

Der er SÅ mange små og store tweaks, der laves nu, at det alt i alt bidrager til at gøre dem bedre, hurtigere og billigere i stor hast. Meget fint.

Og husk på, at lige nu bruger vi ”kun” store sprogmodeller (LLM’er), der gætter på, hvad det næste ord mon er, baseret på statistik, og dermed reelt fungerer som en auto-complete på steroider ligesom de fleste mennesker.

De RIGTIGE AI’er har vi slet ikke stiftet bekendtskab med endnu.

Sprogmodellerne har totalt overrasket forskere og andre mærkelige væsener, nok mest fordi de minder ALT for meget om os selv og vores ret primitive og fejlbehæftede måde at tænke og tale på i det daglige.

Glem aldrig, at 53% af alt, hvad du hører og læser fra dine medmennesker er fejlbehæftet. Det er trods alt kun 20% (and counting) med LLM’erne

100.000 danskere kan ikke tage fejl

Der kom også en fantastisk undersøgelse om danskernes brug af AI frem forleden. 100.000 danskere blev spurgt om deres brug af AI.

Fordelen var, at den danske forsker og den amerikanske forsker kunne få adgang til oplysninger om alle mulige socio-økonomiske ting hos de 100.000, og dermed kunne man komme frem til nogle sjove konklusioner:

- Kvinder bruger AI mindre end mænd. Kæmpe overraskelse

- Lavt-uddannede kvinder bruger AI mere end højtuddannede kvinder

- Når man spurgte folk, hvad de ville gøre, hvis deres firma forbød anvendelsen af AI, var de lavt-uddannede kvinder komplet ligeglade. De brugte det stadig

- Når man spurgte, hvad de ville gøre, hvis deres firma tillod anvendelsen af AI, så var de højtuddannede kvinder klar til at bruge det HVIS de kom på et kursus, hvor de kunne lære, hvordan de skulle bruge det.

Udenlandske medier lavede nogle seriøse anmeldelser af forsøget, hvorimod de danske næsten ikke beskæftigede sig med det.

Og de gravede sig også ned i, hvorfor de højtuddannede kvinder var så tilbageholdne, og det kom der de forvenlige (men derfor kan de godt være korrekte!) konklusioner ud af, der bedst kan opsummeres i de åndssvage betegnelser ”12-tals-piger” eller ”de pæne piger”.

Good girls go to heaven. Bad girls go everywhere.

Det med, at de lavtuddannede bare blev ved med at bruge AI, selvom deres biks ikke ville have det, flugter nogenlunde med, hvad man har set i USA:

Når en biks forbyder AI (det gjorde f.eks. storbankerne derovre af angst for sagsanlæg), ja så begyndte medarbejderne pludselig at bruge deres private smartphones meget mere i det daglige arbejde, tøhø.

Den tunge ende

Den store overraskelse, der stadigt bliver ved med at overraske, er, at AI som den første revolutionerende teknologi vender den tunge ende OPAD, det vil sige at den truer dem med de fedeste job og længste uddannelser.

Den bruges også mere af fattigrøve end af eliten, som jeg tidligere har skrevet om.

BareForSjov1: En del af eliten har muligvis travlt med at sælge drømmebullshit-AI-projekter til godtroende fjolser, men bruger det selvfølgelig ikke selv til andet end at få skrevet tilbuddene.

Alle andre banebrydende teknologier til dato har fra starten truet dem med de dårligste uddannelser og ringest betalte jobs.

Den realitet har de fleste svært ved at acceptere.

BareForSjov2: Min ven Jim mener, at de lavtuddannede er mere succesfulde i deres brug af AI’en, fordi de behandler den mere høfligt, mens højtuddannede er snobbede og nedladende.

Der ER det gran af sandhed i det, at man faktisk bør betragte AI’en som et menneske og ikke et stykke software:

Software vil komme med samme svar hver gang du spørger den om det samme. Det gør mennesker og AI’er ikke.

MEN: Du skal fortælle den, hvilket menneske den er! Det vil sige, at du bør starte alle prompts/samtaler med:

”Du er en krakilsk jurist, der finder alle hullerne i osten i det andre har skrevet. Du skal gennemgå denne tekst omhyggeligt og levere dine kritiske kommentarer i skemaform” eller noget lignende.

Hvis man i øvrigt vil høre et eksempel på, at eliten ikke forstår AI, så lyt til den i øvrigt fremragende videnskabsjournalist Lone Franks podcasts for Carlsberg ved Folkemødet:

Hun taler SÅ nedsættende og latterligt om AI’er, roder rundt i begreberne ”chatbot” og ”AI” (hun har åbenbart læst ”ChatGPT” som ”chatbot”) og KAN bare ikke finde noget som helst ved AI, som hun nogensinde kan bruge den til, og derudover er hun selv altid meget bedre til det. Basta. Dixit.

Det er ret morsomt at lytte til, og det bliver sjovt at følge hendes personlige AI-udvikling i de kommende måneder og år, efterhånden som hun indser, at hun tog komplet fejl.

KunForSjov3: Prøv at skriv ”Roast my LinkedIn”. Det kan give sjove svar.

Det var så det og det var det hele: Tak for, at I læste så langt (!), og skriv for himlens skyld til mig på mogensxy@gmail.com – jeg har savnet jer!

PS: Nej, Telegram er IKKE krypteret. Forbindelsen mellem dig og deres russiske server er krypteret.

Men serveren er selvfølgelig ikke.

Han lavede Vkontakte, som russerne ikke kunne lide, og så lavede han Telegram, som de fik kontrol med fra starten. På den måde blev han deres bitch, og nu skal han i fængsel, skal han.

PPS: Nogle gange er Elon Musk åndssvag. Nogle gange irriterende. Men at han gør Starlink over Brasilien gratis fordi en tåbelig dommer dér ville censurere og kontrollere internettet er fan’me rock’n’roll. Fedt!

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.

Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?

Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.