MIMO sætter fart i det trådløse net
Den hidtil hurtigste officielle standard til trådløse netværk er 802.11g, som blev lanceret for flere år siden. Den tilbyder en teoretisk overførselshastighed på op til 54 Mb per sekund.
Den næste standard, 802.11n, bliver betydeligt hurtigere, men eftersom arbejdet med standardisering af WLAN går langsomt, og konkurrencen er benhård, lancerer producenterne hele tiden produkter med ny teknologi, som ikke er standardiseret.
Det sidste teknologiske skridt af betydning kaldes MIMO (Multiple Input Multiple Output). Teknologien giver både højere hastighed og større rækkevidde, og derudover er den bagudkompatibel med 802.11b og -g.
Forbedringerne bygger blandt andet på, at teknologien anvender flere radiokanaler, og dertil kommer, at 802.11n-standarden vil blive baseret på MIMO.
Producenter har tidligere præsenteret produkter med såkaldte turbo-niveauer, men de kræver, at man holder sig til produkter fra en og samme producent. De er også bagudkompatible med b og g, men så er de selvfølgelig uden de præstationsforbedringer, som turbo-niveauet tilbyder.
Ud over en bedre præstation giver MIMO-teknologien også en bedre dækning inden for dens rækkevidde, og der er betydeligt færre problemer med områder, hvor man ikke kan få forbindelse til nettet. Dårlig rækkevidde og områder, hvor brugeren ikke kan få adgang til netværket, er ellers hyppigt forekommende svagheder ved trådløse netværk i dag.
Hvis netværket skal forsyne en kunde med streaming data i form af videoprogrammer eller IP-telefoni, kan sådanne forbindelsesproblemer være direkte ødelæggende.
Ulempen ved MIMO har hidtil været, at teknologien i kraft af flere radiokanaler er dyr, men priserne er faldet. Produkterne i vores test koster noget mere end tilsvarende produkter, som kun har en enkelt kanal, men når 802.11n endelig er færdig, vil prisforskellen forsvinde.
Dermed ryger 802.11g-produkterne formentlig ud af sortimentet. Det vil være ligesom i dag, hvor det stort set er umuligt at købe en ny basestation til ren 802.11b.
To producenter dominerer
De syv produkter, vi har testet, repræsenterer markedet, som det så ud i slutningen af 2005. Nogle af produkterne blev lanceret i januar 2006.
Vi stillede det krav, at de skulle understøtte MIMO, hvilket indebærer, at nogle kendte producenter som Planet, US Robotics og 3 Com ikke er med. De har hidtil valgt at vente med MIMO og tilbyder i stedet turbo-niveauer, mens vi venter på 802.11n.
Vi har testet produkterne sammen med det tilhørende MIMO-pc-kort fra de pågældende producenter, som er blevet sat i en bærbar computer.
I dag anvender samtlige leverandører primært to producenter af MIMO-chipsæt, nemlig Airgo og Atheros. Førstnævnte lancerede for nylig det såkaldte tredjegenerations MIMO-chipsæt.
Ifølge virksomheden leverer disse MIMO-chipsæt en teoretisk maksimumhastighed på 240 Mb per sekund, hvilket i praksis formentlig betyder cirka 120 Mb per sekund.
Tredjegenerations MIMO er på vej i kommercielle produkter. Netgear har blandt andet annonceret en ny basestation, WPNT834. Netgear har tidligere anvendt Atheros-kredse i sine WLAN-produkter.
Airgo leverer blandt andet chipsæt til Belkin, Buffalo og Linksys. Atheros chipsæt findes i D-Link, Trendnet og Zyxel. Netgear har nu valgt at anvende chipsæt fra begge virksomheder i noget, som normalt kaldes “dual sourcing strategy”.
Mange faktorer påvirker resultatet
At de testede produkter er så forskellige, til trods for at de i visse tilfælde kan anvende samme chipsæt, skyldes, at der er mange andre faktorer, der påvirker det endelige resultat, blandt andet antallet af antenner, programmer, algoritmer og antennernes design.
Hvordan MIMO-teknologien implementeres, er forskellig fra en producent til en anden. Derfor kan forskellige MIMO-produkter ikke “tale MIMO” med hinanden, men bliver nødt til at gå over til 802.11g. Det er først, når 802.11n-standarden bliver lanceret, at vi kan blande MIMO-produkter fra forskellige producenter uden at skulle give afkald på de præstationer, MIMO tilbyder.
Det er altså ikke nok at anvende MIMO, det er også afgørende, hvordan teknologien implementeres, hvis enhederne skal kunne kommunikere effektivt. Det kan dreje sig om noget så enkelt, som hvor mange kanaler og dermed antenner henholdsvis sender og modtager skal anvende.
I dag ser vi alt fra to til syv antenner. Alene af den grund er enhederne ikke kompatible med hinanden, selv om der selvfølgelig er andre årsager end blot antallet af antenner.
Hvis du køber et MIMO-produkt i dag, skal du betragte det som en bonus, hvis den på et senere tidspunkt kan opgraderes til 802.11n.
Til gengæld er samtlige produkter i testen fuldt bagudkompatible med 802.11b og -g, fordi MIMO er en tilføjelse til 802.11b og -g. Eftersom der er mange, der også vil kunne benytte 802.11b- eller g-produkter af ældre dato, har vi også testet, hvordan MIMO-produkterne påvirkes af, at 802.11b- og g-klienter skal dele opmærksomheden i MIMO-basestationen.
Hvis der findes en 802.11b-klient på netværket, kan vi af tekniske årsager forvente os en relativt stor præstationsforringelse. Eftersom 802.11b er det sværeste for MIMO, har vi testet dette mere udførligt.
Hastigheder med MIMO
Når man tester trådløse netværk, er en af de vigtigste parametre, hvilken overførselshastighed produkterne kan levere.
Vi har testet hastigheden i et antal forskellige målepunkter, der afprøver forskellige egenskaber i basestationerne. Det vigtigste er, at man får en høj, jævn og pålidelig hastighed inden for det område, hvor netværket skal bruges, og vi har aldrig set så jævne og gode resultater i tidligere test af tråd løse netværk.
Der er ingen af deltagerne, der er dårlige, men der er selvfølgelig alligevel forskelle.
Basestationen fra Trendnet er bedst, når det gælder overførselshastighed – både i nærområdet og når man kommer lidt på afstand – og den har også den mest jævne præstation.
Dens præstation var i top, uanset hvor vi målte, og den nåede op på hele 35 Mb per sekund, hvilket var det højeste. At Trendnet også leverede en tilpas høj hastighed som 32 Mb per sekund ved målepunkt E – som er udendørs og længst væk fra basestationen – er rigtig godt. Zyxel og D-Link ligger dog ikke langt efter.
Langsommere, når afstanden øges
Det gik dårligst for Buffalo og Netgear, som tabte en del hastighed, når afstanden blev øget. Vores test viser desuden, at Buffalo havde det lidt svært med de to målepunkter, der ligger en etage oven over (C og D).
Selv Belkin havde en tendens til det, om end problemet ikke var lige så udtalt som med Buffalo.
Som nævnt er de hastigheder, basestationerne i testen præsterer, dog ret høje, og hvis vi kun ser på overførselshastigheden med MIMO, vil du ikke blive skuffet over nogen af testdeltagerne.
Der findes selvfølgelig andre parametre end ren overførselshastighed, som kan være afgørende for dig – det kan for eksempel være, hvilken rækkevidde basestationerne kan klare.
MIMO og 802.11b og g
Da vi satte en 802.11b-klient på netværket, røg hastigheden ned over hele linjen – både med og uden MIMO. Hastigheden røg generelt ned på det halve, men rangordenen ændrede sig sammenlignet med testen i et rent MIMO-netværk.
Her var det i stedet Trendnet, der klarede sig dårligst med en både ujævn og relativt lav overførsel ved testpunkterne A og B. Til trods for, at de lå tættest på basestationen, kom Trendnet ikke engang op på 10 Mb per sekund.
I stedet var det Buffalos basestation, der brillerede. Den leverede mellem 20 og 25 Mb per sekund, selvom b-klienten blev sluttet til netværket.
Resultatet var så overraskende, at vi målte flere gange for at få det bekræftet.
Linksys og Belkin gav et anderledes jævnt resultat. Præstationsmæssigt lå de i midten med i gennemsnit 13-14 Mb per sekund, som var jævnt fordelt mellem de forskellige målepunkter.
I nærområdet (målepunkt A til D) var Netgear næstbedst efter Buffalo i blandede miljøer og nåede næsten op på 20 Mb per sekund, men tabte samtidig hastighed ved målepunktet uden for huset. Der lykkedes det kun Netgear at levere knapt 10 Mb per sekund.
Under den del af testen, hvor vi både anvendte MIMO og 802.11b-kommunikation, opdagede vi, at to af deltagerne havde problemer med et af kortene til 802.11b-klienten. Hverken Belkin eller Buffalo var i stand til at kommunikere med Topcoms 4011b-kort. Kommunikationen var aktiv i højst 15 sekunder, hvorefter den blev afbrudt.
Anvendte vi derimod D-Links DWL-610-kort, kunne der også kommunikeres med Belkin og Buffalo. Vi blev lidt overraskede over dette, men vi kan ikke udelukke, at vores Topcom-kort på nogle områder ligger på grænsen, og at netop Belkin og Buffalo er mindre tilgivende end de andre.
Vi testede også, hvordan det gik, når vi satte en 802.11g-klient i MIMO-netværket i form af en Apple Powerbook G4 med indbygget WLAN. Endnu gang kunne vi konstatere, at de indbyrdes styrkeforhold ændrede sig.
Nu stod det ganske lige mellem Buffalo, D-Link og Linksys. Hos de tre blev kommunikationen påvirket mindst, og de nåede op på næsten 25 Mb per sekund, hvilket er 5 til 10 Mb per sekund langsommere end i et rent MIMO-miljø. Zyxel og Netgear var ikke langt efter med henholdsvis 21 og 22 Mb per sekund. Basestationerne fra Trendnet og Belkin præsterede dårligst i testen og nåede kun op på knapt 15 Mb per sekund.
Rækkevidde
For at teste rækkevidden, gik vi væk fra huset med en bærbar computer og målte, hvor langt vi kunne komme, inden kommunikationen blev afbrudt.
Her fremstod Linksys som en soleklar vinder – den var i en klasse for sig. Sammenlignet med de andre kunne vi gå næsten dobbelt så langt væk, før kommunikationen blev afbrudt, uanset om det var et rent MIMO-netværk eller blandet.
Mellem de resterende produkter stod det relativt lige. Overførselshastigheden ryger desuden ikke så hurtigt ned i et MIMO-netværk som i de almindelige 802.11b- og g-netværk, hvilket også giver en bedre præstation.
En stor fordel ved MIMO-teknologien er, at signalet mellem sender og modtager kan gå forskellige veje, og at de kan udnytte signaler, som reflekteres på vægge og tag (se boksen “Sådan fungerer det: MIMO fanger signaler på afveje”).
Inden for den normale rækkevidde af en MIMO-basestation er signalet påfaldende jævnt.
Hvor vi med 802.11g-produkter har erfaring for, at vi kunne komme ud for områder uden forbindelse med netværket eller stærkt nedsat præstation på nogle målepunkter, er resultaterne af denne test klart bedre.
Med MIMO får man et trådløst netværk med stor dækning, uanset om man anvender et dedikeret MIMO-kort i computeren eller et 802.11b/g-kort af ældre dato.
Installation og administration
At installere et trådløst netværk kan vise sig at være en besværlig affære, og det kan måske virke skræmmende for nogle.
Det har leverandørerne taget hånd om, og de vedlægger alle en skriftlig brugervejledning for at hjælpe brugerne i gang. Samtlige af de testede produkter kontrolleres ved hjælp af en adgangskodebeskyttet webgrænseflade, som giver administratoren adgang fra en hvilken som helst computer på netværket.
Hvilket af de testede produkters administrationsgrænseflade, der fungerer bedst, er egentlig en smagssag. På det punkt kan vi ikke sige, at produkterne er bedre eller dårligere. Grundstrukturen er den samme.
Dokumentation, support og garanti
Hvis man skal have det fulde udbytte af installationshjælpen og håndbøgerne, er det nødvendigt at beherske engelsk. Belkin, D-Link, Linksys og Zyxel har oversat deres kvik-installationsvejledninger til dansk, mens Netgear har nøjedes med en nordisk vejledning på svensk.
Belkin er desuden ene om at medsende en brugerhåndbog i trykt udgave. Den sætter vi pris på, også selv om den er på engelsk.
Hvad angår de øvrige produkter, henvises du til den elektroniske håndbog i PDF-format, enten på producentens webside eller den cd, der følger med basestationen.
Fordelen ved en elektronisk håndbog er naturligvis, at den hele tiden kan holdes opdateret, i takt med at der kommer nye funktioner til med nye opdateringer af firmwaren, men mange vil gerne kunne bladre i en trykt håndbog.
Belkin giver en livstidsgaranti på sin basestation, hvilket kan tolkes hen i retning af, at de ikke regner med, at der vil blive indleveret ret mange apparater til garantireparation. Linksys’ og Trendnets 36 måneder er stadig mere generøse end andre, som nøjes med en garanti på 24 måneder.
Linksys, Netgear og Belkin tilbyder kunderne livstidssupport, hvilket er generøst. Supporten tilbydes på telefon og e-mail. D-Link og Zyxel giver fri support de første 24 måneder.
Buffalo og Trendnet leverer hovedsagelig sine produkter til forhandlere og netværksbyggere, som så igen står for supporten.
MIMO holder hvad det lover
Vores test viser tydeligt, at MIMO som teknologi fungerer og rent faktisk giver dig de påståede forbedringer i rækkevidde, overførselshastighed og dækningsgrad.
Til glæde for mange kan også 802.11b- og g-klienter af ældre dato bruge en basestation, men hvis man vil have det maksimale ud af en MIMO-basestation, kræves det, at man anvender et tilhørende MIMO-kort i computeren.
Når næste generation af den officielle standard for trådløse netværk bliver lanceret, vil det også være muligt at blande komponenter fra forskellige producenter, men man skal ikke sætte sin lid til, at nogle af produkterne i testen vil kunne opgraderes til den nye standard 802.11n.
Hvilken MIMO-basestation, der passer bedst til dig, er helt op til dig. Er det rækkevidden, overførselshastigheden eller måske muligheden for bagudkompatibilitet, som er vigtigst for dig?
Vi har vægtet de forskellige parametre i vores test efter, hvordan vi vurderer deres betydning (se tabellen med karakterer andetsteds i artiklen), men det er enkelt at ændre vægtningen, hvis du prioriterer anderledes, end vi gør.
Hvis du først og fremmest er ude efter maksimal overførselshastighed og regner med, at 802.11b-klienter skal dele tilslutningen til dit MIMO-netvæk, er en Buffalo en meget stærk kandidat. Er det i stedet g-klienter, som skal deles om netværket, fungerer Buffalo, D-Link, Linksys, Netgear og Zyxel nogenlunde lige godt.
Har du derimod brug for maksimal rækkevidde, er Linksys-produktet noget for dig. Den er klasser med bedre end de andre.
En ting er sikker – MIMO-teknologien er kommet for at blive, og vi kan forvente, at producenterne lancerer betydeligt flere MIMO-produkter uden at vente på, at IEEE’s standardiseringsarbejdet skal blive færdiggjort.
Glem ikke sikkerheden
Sikkerheden i trådløse netværk halter stadig bagefter, selv om der er kommet en hel del mere opmærksomhed på den. Nogle producenter har udviklet metoder, som skal forenkle sikkerhedsindstillingerne.
For eksempel har Buffalo en løsning, hvor alle vigtige sikkerhedsindstillinger aktiveres automatisk med et tryk på en knap. Funktionen kaldes Airstation One-touch Secure System (AOSS), og Linksys har en lignende løsning, der dog ikke er med i den testede model.
Disse to løsninger kræver, at du holder dig til produkterne fra de respektive producenter. Et alternativ kan derfor være Microsofts Windows Connect Now (WCN), som blev introduceret i forbindelse med Service Pack 2 til Windows XP. Når brugeren aktiverer WCN, placeres sikkerhedsindstillinger på en USB-nøgle, som bruges når man vil tilslutte forskellige netværksprodukter.
Indtil videre er det dog kun få produkter, som understøtter WCN – i vores test gælder det kun deltageren fra Zyxel.
Er du alligevel nødt til at indstille sikkerheden manuelt, er her en lille tjekliste:
1. Luk funktionen, som sladrer om basestationens navn (SSID), og skift regelmæssigt navn på basestationen.
2. Anvend en så høj kryptering som muligt, afhængig af hvad de indgående klienter tillader. Sikkerhedsfunktion i faldende rækkefølge: WPA 2, WPA, WEP. Skift krypteringsnøglen regelmæssigt.
3. Slå filtrering af MAC-adresse til.
4. Reducer effekten af basestationen, så den dækker dit eget behov. Dermed bliver det svære at komme inden for dens rækkevidde.
5. Skift adgangskoden til administratordelen.
MIMO opfanger bølger på afveje
MIMO (multiple input multiple output) anvender to forskellige teknologiske løsninger: Spatial multiplexing (SM) og diversity mode (DM).
SM bygger på, at hver enkelt antenne (radiokanal) i et nærområde sender forskellige informationsdele, som skal overføres, som så modtages af lige så mange radiokanaler. Teoretisk set kan man forestille sig, at hastigheden øges lige så mange gange, som man har antenner.
Forskellige kanaler går forskellige veje og samles på modtagersiden. SM håndteres kun af MIMO-produkter.
Når afstanden øges, skifter MIMO til DM, som udnytter den såkaldte diversitet, som ellers er et problem for almindelig radiotrafik, for at kunne tilbyde en bedre rækkevidde og dækning. Det vil sige, at man ved at anvende flere antenner øger sandsynligheden for, at en meddelelse skal nå frem.
Diversitet kan implementeres enten hos senderen, modtageren eller hos begge. Den mest enkle metode er, at modtageren får flere antenner og ved, hvilken af dem der modtager det stærkeste signal.
Det er endnu mere effektivt, hvis modtagerens antenner modtager de respektive signaler og lader signalprocessorerne få det optimale ud af kombinationen. Hvis man kombinerer modtagerdiversitet med lignende løsninger på sendersiden, vil systemets præstation i teorien kunne øges med logaritmen af antallet af antenner. Også produkter uden MIMO (802.11b/g) kan udnytte DM.
Diversitet betyder, at nogle radiobølger på vejen mellem sender og modtager altid afviger fra retningen. Dels breder radiobølger sig naturligt ud i et rundstrålende mønster, dels reflekteres en del på genstande og hindringer – det kan for eksempel være et hus.
Også sådanne afvigende bølger kan dog nå frem til målet, og det er det, som DM-teknologien udnytter. De indirekte bølger er dog svagere end de direkte og når først frem på et senere tidspunkt.
Ved traditionel radiokommunikation kan diversitet forstyrre det direkte signal og i værste fald forstyrre så meget, at det helt forsvinder, hvilket er en af årsagerne til, at der er områder, hvor der ikke er forbindelse til netværket.
MIMO-teknologien kan anvendes i stort set hvilken som helst type radiokommunikation, for eksempel den kommende standard, som er den mobile WCDMA, der kaldes alt lige fra bredbånd til 3.9g og super-3g – kært barn har mange navne. Det er dog i WLAN-produkter som dem, vi her har testet, at MIMO-teknologien får sit kommercielle gennembrud. Et gennembrud, der vil reducere prisen på MIMO-chipsæt, fordi produktionen af dem øges.
802.11n først klar i foråret 2007
Selv om udviklingen af 802.11-standarden ikke hænger sammen med teknologiens fremfærd, er den vigtig, og det skyldes først og fremmest, at komponenter fra forskellige producenter skal kunne fungere sammen.
Arbejdet i standardiseringsorganisationen IEEE sker først og fremmest i de forskellige dele af organisationen, som bidrager til og påvirker grundlaget for de nye standarder.
I den nærmeste fremtid vil der blive afholdt et møde, hvor det første forslag til 802.11n skal fremlægges. Derefter sendes det til nærmere granskning, og hvis planen holder, vil den endelige version foreligge i april 2007. Allerede til efteråret 2006 vil vi dog kunne se produkter, som ifølge producenterne vil understøtte 802.11n.
De vil være baseret på nogle af de foreløbige versioner, og de vil højst sandsynlig skulle opgraderes til den endelige version. Det vil formodentlig ikke komme til at gælde for de produkter, vi tester her.
Da 802.11g blev lanceret, var der mange, som oplevede problemer med bagudkompatibiltet. Efterhånden som 802.11g er modnet, er problemet blevet væsentligt mindre, samtidig med at produktionen er øget, og prisen på komponenterne er raslet ned. Vi kan forvente, at det mønster gentager sig med lanceringen af 802.11n.
802.11 er en overordnet betegnelse for forskellige delstandarder. Vi kender allerede til 802.11a, b, g og nu også 802.11n, men der findes andre versioner, som beskriver eksempelvis standarden for ”power over Ethernet” – det vil sige strømforsyning via netværkskablet – som hedder 802.11af.
WAP 2-kryptering beskrives i standarden 802.11i. Qos (se ordlisten andetsteds i artiklen) er en anden aktuel standard, som regulerer hastigheden i datakommunikationen og er vigtig til programmer, som anvender streaming data, for eksempel video og IP-telefoni.
Sådan testede vi
For at udelukke alle forstyrrende faktorer i frekvensbåndet omkring 2,4 GHz skulle testen have været udført i et radioafskærmet miljø, måske et sted ude midt på landet.
Vi har i stedet valgt et miljø, som ligner det normale hjemme- eller kontormiljø, udstyret er beregnet til, for at se hvordan produkterne håndterer forstyrrende faktorer som naboens mikrobølgeovn, dect-telefoner og andre WLAN.
Testen blev udført i et toetages træhus, og du kan se planskitsen og målpunkternes placering på den viste skitse. Der er placeret to målepunkter i den nederste etage, to på den øverste og et udenfor.
Den trådløse basestation blev placeret på den nederste etage, langt væk fra kendte faktorer, som kan forstyrre kommunikationen.
Den faktiske overførselshastighed bestemmes ved, at vi måler, hvor lang tid det tager at kopiere en 100 Mb Zip-fil fra en netværkstilsluttet computer via den trådløse basestation til vores bærbare testcomputer.
Rækkevidden på et trådløst netværk er svær at bestemme helt præcist i et realistisk testmiljø, eftersom der er mange forstyrrende faktorer, der spiller ind. For at få en indikation har vi dog gået en tur på gaden foran huset og målt, hvor langt man skal væk fra den testede basestation, før kommunikationen afbrydes.
Resultatet kan vel nok ikke helt betragtes som videnskabeligt, men resultaterne har vist sig at være meget ensartede og giver dermed en fornuftig indikation.
Kildefilen, som vi anvendte under målingerne, var placeret på en computer med en 2,4 GHz Pentium 4-processor. Computeren blev sluttet direkte til et af testobjektets porte via et netværkskabel.
De respektive producenters klientprogrammer og pc-kort blev installeret på en HP Omnibook 900. Den forstyrrende 802.11g-trafik blev genereret af en Apple Powerbook G4, mens den tilsvarende 802.11b-trafik blev genereret af et Topcom 4011B og et D-Link DWL-610-pc-kort i en HP NC4010.
Før testen gik i gang, opgraderede vi samtlige produkters firmware til den nyeste version, som var tilgængelig på de respektive producenters websider.
Belkin Wireless Pre-N Router
Belkin Pre-N var den første basestation med MIMO-teknologi, og det er tydeligt, at den for længst har haft sin storhedstid. Den er blevet overhalet indenom, blandt andet når det gælder rækkevidde.
Buffalo Airstation Mimo Wireless Cable/DSL router
Buffalo er konge, når der er 802.11b-klienter i netværket.
I det ydre minder den om Belkin, som også har tre
antenner.
Buffalo har en lille knap mærket AOSS, hvilket står for Airstation One-touch Secure System. Knappen aktiverer en funktion, som automatisk sørger for sikkerheden.
D-Link Wireless 108G Mimo router
D-Link kaster sig ind i MIMO-legen med en model, som yder rigtig godt. De padle-lignende antenner kan til forskel fra de øvrige i testen ikke blot vinkles, men også drejes.
Vores test viser, at man får noget bedre rækkevidde i den retning, som ligger parallelt med antennerne.
Linksys Wireless-G ADSL Gateway with SRX200
Den variant, vi testede, var forsynet med indbygget ADSL-modem, men modellen findes også uden modem.
Linksys er det eneste produkt i testen, som har en strømafbryder – en detalje, det tog os lidt tid at opdage!
Når man bevæger sig væk fra huset, har Linksys den klart bedste rækkevidde - der er i en klasse for sig.
Netgear Range Max Wireless Router
Netgear har lagt sig op af Apples design med sit mælkehvide ydre, og den er det eneste produkt i testen uden eksterne antenner. I stedet har den hele syv indbyggede.
Hvis du vil placere Netgear på en metaloverflade, kan den medfølgende fod være nyttig, eftersom basestationen i så fald skal stå på højkant for at opnå den bedste ydelse.
Den blå kuppel på oversiden blinker konstant, hvilket kan virke irriterende. Indtil frigivelsen af næste model, hvor dioderne vil kunne slås fra, medsender Netgear et plastikdæksel.
Trendnet 108 Mbps 802.11g Mimo Wireless Router
Trendnet er den basestation, som leverer den bedste overførselshastighed i et rendyrket MIMO-net. I de andre deltest sakker den derimod nogle pladser agterud.
På Trendnet og Zyxel kan man med en lille knap lukke for WLAN-trafikken, hvilket kan være praktisk i visse tilfælde. Desuden øger det beskyttelsen mod indtrængen.
Zyxel Xtreme Mimo Wireless Router
Zyxel har ikke gjort sig større ulejlighed med formgivningen, men routeren ligger pænt i feltet i de fleste deltest.
Zyxel er med sin USB-udgang den eneste testdeltager, der understøtter Microsofts WCN-funktion, som kom med SP2 til Windows. Den skal forbedre sikkerhedsindstillingerne for det trådløse netværk, og indstillingerne lagres på en USB-nøgle, der faktisk fungerer som nøgle.
Ordliste
Ieee 802.11a, b, g og n
Forskellige varianter af standarden for trådløs netværksoverførsel. Se tabellen nedenfor:
Standard Frekvens Maks. hastighed (teoretisk)
802.11a 5 GHz 54 megabit/s
802.11b 2,4 GHz 11 megabit/s
802.11g 2,4 GHz 54 megabit/s
802.11n 2,4 GHz >200 megabit/s
Ieee 802.11e
Skal WLAN anvendes i multimedie- og IP-telefoni-sammenhæng, skal data kunne prioriteres for at garantere kvaliteten af service (Quality of Service, QOS). Lanceres under betegnelsen WMM (Wi-fi Multi Media).
Ieee 802.11e aes (advanced encryption standard)
En tilføjelse til 802.11-standarden, som vedrører kryptering og sikkerhed.
Ieee 802.1x
Standard, som muliggør autentificering og kodehåndtering i det lokale netværk. Oprindelig udviklet til ledningsbaserede netværk.
Power over ethernet (POE)
Strømforsyning til enheder via netværkskabler uden separate strømforsyninger. Standarden kaldes ieee 802.3af.
QOS
Se ieee 802.11e.
Radiusserver (remote authentification dial-in user service)
En central service, der autentificerer brugere, som vil logge på netværket. Når basestationen får en forespørgsel, kontrollerer den med radiusserveren, om brugeren må slippes ind.
WEP (Wired Equivalent Privacy)
Krypterer WLAN-trafikken med en statisk nøgle, normal 128 bit. Første generations-kryptering. Blev skabt i forbindelse med 802.11b-standarden.
WPA (Wi-fi Protected Access)
Anden generations-kryptering, som anvender midlertidige nøgler og en integritetskontrollerende funktion, som sikrer, at kodenøglerne ikke er blevet fiflet med. Giver højere sikkerhed end WEP. WPA er en midlertidig standard, mens vi venter på WPA2 eller 802.11i.
WPA2
Den kommercielle implementering af 802.11i. Anvender en avanceret krypteringsalgoritme og er sikrere end WPA, men samtidig bagudkompatibel med den.
