Øget konkurrence på e-billetter

Firmaet Billetservice melder sig på markedet for salg af elektroniske billetter og satser på print af billetter i modsætning til konkurrenten ebillet, der giver billetterne på et plastickort. Men begge er enige om, at Danmark ikke er stort nok til ambitionsniveauet.

Inden for de seneste år har danskerne fået flere valgmuligheder, når det gælder om at sikre sig billetter til begivenheder og biografer via internet.

Billetnet har online-salg med fysisk afhentning, mens ebillet satser på samling af en række billetter samt loyalitetsprogrammer på et plastickort. Nu melder Billetservice sig til udbyderrækken med to vægtige samarbejdspartnere, IBM og Telia, i ryggen.

? Vi satser på print af billetter i flot design hjemme hos kunden selv, siger Jim Winther, direktør for Billetservice, som ejes af virksomheden Grafisk Service.

Billetservice har indledt et samarbejde med IBM, der gør det muligt at håndtere tusindvis af samtidige transaktioner via en stor server, der igen har plads på en af Telias 12 gigabit-linjer.

Dermed garanterer Billetservice med 99,9 procents sikkerhed, at tjenesten ikke vil bryde ned, selv om tusindvis af billetter rives væk på kort tid.

? Det skal virke når Melodi Grand Prix skal sælge 100.000 billetter på 10 minutter, siger han.

Han mener, at fordelen ved at satse på den traditionelle billet, men i hjemme-printet udgave, er hurtig adgang.

Samtidig bliver det også muligt at overføre billetten til mobiltelefonen. Billetservice vil satse på samarbejde med portaler, således at man kan få adgang til en ?køb billet?-funktion i forbindelse med omtale af et kommende arrangement.

Flere funktioner i ét

Men hos ebillet, der modtog årets E-handelspris, mener direktør Esben Madsen, at man med papirbilletter skaber unødige problemer samtidig med, at man går glip af en række fordele, som plastikkortet giver ? eksempelvis muligheden for at tilknytte loyalitetsprogrammer og sende e-mails ud til brugerne i tilfælde af aflysninger.

Ebillet har faktisk tilbudt print-løsninger, men implementerer dem nu kun nødtvungent.

? I en biograf kan det måske håndteres, men ved et stort arrangement kan det give problemer, når man skal lukke mange ind og samtidig checke identiteten på folk, der har billetudskrifter, hvor blækket måske er løbet så stregkoden er ulæselig, siger han.

Til gengæld er han enig, når Jim Winther understreger, at det danske marked ikke er stort nok, hvorfor Billetservice blandt andet er i snak med tyske billetudbydere.

Alligevel holder ebillet.dk igen.

? Danmark har et marked på 20 millioner billetter om året, og heraf er de 11 millioner biografbilletter. Men vi vil først have et større greb om det danske marked. Man risikerer at tabe pusten, for det er ekstremt dyrt at lancere sig selv i udlandet, siger Esben Madsen.

Men Jim Winther er også fortrøstningsfuld på dette område, i det samarbejdspartnerne Telia og IBM står med ved standen, når billetudbyderen præsenterer sig på den kommende branchemesse for billettører, INTICK, i Göteborg i april.

? De er totalt committede til projektet, siger Jim Winther.

I denne uge har endnu en nyere konkurrent på markedet, nemlig selskabet e-billetter.dk ? ikke at forveksle med herover beskrevne ebillet.dk - formået at markere sig stærkt på et område, som ellers i årevis har været event-udbydernes og postvæsenets stærke domæne.

E-billetter.dk, som har Parken A/S i ejerkredsen, vandt det offentlige udbud om fra næste år at varetage billetsalg for en lang række storkøbenhavnske teatre, en opgave som ellers gennem 30 år er blevet varetaget af selskabet ARTE.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere