CRM-firma satser nordisk med Hands

Den østrigske leverandør af kundestyringssystemer, Update.com, går fra sit danske kontor videre ud i Skandinavien med konsulenthuset Hands som partner. Det er en vigtig milepæl for selskabet, der har brugt 2001 på at satse på en ren partnerstrategi i Danmark, oplyser direktøren.

Det er med et nordisk udsyn, at producenten af kundestyringssystemer (Customer Relationship Management) Update.com, går ind i 2002. Selskabet har netop indgået en aftale med konsulenthuset Hands om, at dets 900 konsulenter ikke længere blot skal markedsføre og installere Update.com?s systemer i Danmark ? men også i Norge, Sverige og Finland. Det oplyser selskabets direktør i Skandinavien, Henrik Nielsen til Computerworld Online.

- Vi har evalueret på vores samarbejde i 2001 og nået frem til, at vi går videre ud sammen. Det er også i tråd med vores planer, at vi først skulle vinde fodfæste i Danmark, inden vi ville tage fat på det øvrige Norden, forklarer han.

Hands på sin side glæder sig over, at det får udvidet sin kompetence inden for CRM ved at gå sammen med Update.com.

Hører det østrigske selskab ikke til de mest kendte selskaber i Danmark, er det nemlig velkendt i den øvrige del af Europa. Af analyseinstitutter som Gartner og IDC samt det ansete nyhedsbrev IT Europe er Update.com ofte blevet nævnt som et selskab, man bør holde øje med. Det blev i 2000 noteret på børsen i Frankfurt og har ud over Østrig datterselskaber i ti lande i Europa, USA og Norden.

Ifølge selskabet benytter 45.000 brugere daglige Update.com?s CRM-systemer med produktet Marketing.manager som flagskib i 500 selskaber. Omsætningen i koncernen i 2000 var på 20,4 millioner euro (152 millioner kroner) med et netto-tab på 22,3 millioner euro (166 millioner kroner).

For 2001 håbede selskabet i starten af året på en omsætning på 26 millioner euro (193 millioner kroner), men det blev på grund af den økonomisk krise efterhånden justeret ned til 16,3 millioner euro (124 millioner kroner).

Strategiskift i 2001

Update.com etablerede sig i Danmark i sommeren 2000 med et kontor for at gå målrettet efter at udvikle et solidt fundament i Skandinavien. I starten satsede CRM-leverandøren på en dobbelt salgsstrategi ? både via direkte salg og salg gennem partnere. Men da kurserne for IT-selskaberne for alvor begyndte at dykke i slutningen af 2000, måtte Update.com sande, at det kostede for mange ressourcer at ville sælge direkte selv, forklarer Henrik Nielsen.

- Vi valgte at satse på en ren partnerstrategi, og den omlægning har vi brugt 2001 på. Organisationen er derfor trimmet fra at have været på 17 ansatte til nu otte, der koncentrerer sig om at yde support til partnerne og få dem i gang med salget af vores produkter, fortæller han.

Henrik Nielsen ser tilbage på 2001 som et år, der trods alt blev godt for Update.com i Danmark ? trods nedgang i salget i andet og tredje kvartal. Fjerde kvartal bød på fornyet kraft i væksten, uden at han kan sige noget mere præcist på grund af selskabets status som børsnoteret i Frankfurt.

I et interview i februar 2000 med vort søstermedie, magasinet IT Partner, satte Henrik Nielsen et vækstmål på 300 procent for Skandinavien.

- Ja, he he. Det var nok præget lidt af dot.com-budgetter. Vi nåede ikke det mål, men opnåede et pænt medium to-cifret tal. Vi er profitable og har fået testet vores forretningsmodel godt af her i landet, siger han.

De skandinaviske stepper

Efter omlægnings- og konsolideringsåret 2001 er 2002 med den udvidede aftale med Hands udnævnt til ekspansionsår. Henrik Nielsen ser store muligheder i markederne i Norge, Sverige og Finland.

Markedet i Sverige er det største i Norden, og får Update.com erobret store kunder her, ser det lyst ud, mener han. Selskabet har fået gode partnere på plads med selskaber som Hands, ProActive, Carl Bro og Custium samt Klindt Management

- Vi er fokuserede nu, og så er det bare ud over stepperne, som Henrik Nielsen udtrykker det.

Dog er der ikke lagt op til hurtige etableringer af kontorer i de øvrige nordiske lande. Først skal forretningen bygges op til at være solid i de enkelte lande ? og så kan der sagtens blive tale om at ansætte lokale konsulenter til at yde support til partnerne. Men ellers skal organisationen forblive lille og dermed fleksibel, understreger han.




IT-JOB

PensionDanmark

Business Tester

Politiets Efterretningstjeneste

Bliv AD-specialist hos PET

LARS LARSEN GROUP

Project Manager, Digital & It
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere