TV-tossen taber terræn. Og det i guds eget tv-land, hvor det for første gang videnskabeligt dokumenteres, at nettet, der er i stigende formkurve, er ansvarlig for tidstyveriet.
- På alle måder er tv det primære offer for internettets succes, siger Jeffrey Cole, leder af UCLA?s (University of California Los Angeles) center for kommunikation.
Han har for andet år i træk gennemført en omfattende undersøgelse blandt internetbrugere og ikke-brugere i 2006 amerikanske husholdninger. Undersøgelsen er foretaget som en blanding af interviews i hjemmene og spørgeskemaer.
Især fem områder er blevet analyseret: Hvem er online, og hvem er ikke, mediebrug og tillid, forbrugeradfærd, kommunikationsmønstre og social og psykologisk påvirkning af internet.
- Det, vi især har set på i 2001, er, hvordan den økonomiske nedtur har påvirket brugere og ikke-brugere af nettet. Ville internet-brugere miste tilliden til internettet, efter dot-com boblen brast? Ville brugen mindskes, og betyder den generelle økonomiske nedtur, at folk handler mindre på nettet, spørger Jeffrey Cole.
TV blev aldrig undersøgt
Jeffrey Cole har i kraft af sin stilling på medie-instituttet beskæftiget sig meget med tv. En torn i foden på ham har dog altid været, at der aldrig blev foretaget en grundig videnskabelig undersøgelse af, hvordan tv ændrede datidens menneskers vaner og dermed kulturen og samfundet. Det vil han råde bod på med sit nuværende forskningsarbejde. Og hovedkonklusionen er, at forbruget af tv for første gang er faldende. Og det på grund af nettet.
- Internetbrugere har et langt større forbrug af alle medier end ikke-brugere, men det eneste medie, der bliver brugt mere af ikke-internetbrugere, er tv, siger Jeffrey Cole.
Undersøgelsen viser, at internetbrugere i gennemsnit ser 4,5 timer mindre fjernsyn end ikke-internetbrugere. Hver fjerde voksen i undersøgelsen svarer, at deres børn ser mindre fjernsyn efter at have fået internetadgang, end før de fik adgang til nettet.
Tabet af tv foregår gradvist. En ikke-bruger ser i gennemsnit 10 timers fjernsyn om ugen. En ny netbruger ser i gennemsnit 9,6 timers fjernsyn, mens en bruger, der har haft internet i fem år eller mere, er nede på 6,4 timers fjernsyn om ugen.
Alle tre grupper oplyser dog, at de bruger samme tid på alle andre aktiviteter med resten af familien så som fælles spisning af aftensmad, spil, leg og sport.
Børn bruger det rigtigt
Når de voksne i undersøgelsen bliver spurgt om børnenes tidsforbrug på nettet, svarer 88,2 procent, at deres børn bruger den rigtige mængde tid på nettet, hvilket er lidt mindre end sidste år, hvor tallet var 89,2 procent.
Forældrene fortæller, at deres børn har beholdt samme karaktergennemsnit i skolen eller har fået et bedre gennemsnit efter at være koblet på nettet. Og 91,8 procent fortæller, at børnene bruger samme tid eller mere tid med deres venner, end før internettet kom ind i familiens skød.
Således er rapporten på 94 sider spækket med intime detaljer om amerikanernes internetforbrug. 72,3 procent af befolkningen er nu på den ene eller anden måde koblet op til internettet, hvilket er en betydelig stigning fra 2000, hvor tallet var 66,9 procent. Forbruget er vokset, men kun en anelse fra 9,4 timer om ugen til 9,8 timer, og på en scala fra 1 til 5 svarer amerikanerne i gennemsnit, at de giver internettet 4 i karakter. Det bedste ved nettet er, at man kan kommunikere med andre, svarer de.
Alle samfundsgrupper bruger ifølge undersøgelsen nettet, kløften er væk. Rig som fattig bruger nettet til det samme - e-mails, informationssøgning, porno og anden underholdning prioriteret i nævnte rækkefølge.
Virksomhederne er meget nysgerrige
Det siger sig selv, at undersøgelsen er interessant for erhvervslivet.
Selskaber som Amerika Online/Time Warner, Microsoft, Hewlett Packard, Merrill Lynch, Disney, Sony etc. har sponsoreret arbejdet, men har ifølge Jeffrey Cole ingen indflydelse på spørgsmål, der bliver stillet til familierne eller noget som helst andet.
- Vi bruger dem til at få fat i vores kontaktpersoner, og vi bruger dem til at finde ud af, hvad der sker inden for teknologierne etc. Der er stor samarbejdsvillighed, og det er især til vores fordel. Til gengæld er de virksomheder jo meget nysgerrige efter at høre om vores resultater, siger Jeffrey Cole.
Et af resultaterne vil dog bedrøve flere af virksomhederne.
E-handlen er faldende, og det skyldes især usikkerhed om, hvad der sker med kreditkortet, når tallene tastes ind i et website.
- Der er ingen tvivl om, at den økonomiske nedtur har betydet meget negativt for internet-handlen. Mens antallet af brugere er stort på nettet, og selvom de generelt er meget tilfredse med nettet, falder mængden af online-handler, siger Jeffrey Cole.
Færre handler
48,9 procent af amerikanerne foretog en eller flere transaktioner i 2001, hvilket er lidt mindre end i 2000, hvor procent-tallet var 50,7. Kun 43 procent sagde, at de ville købe ind på nettet igen, hvilket er noget lavere end i 2000, hvor 54,5 procent sagde, at de ville fortsætte med at købe ind online. Kun 22,8 procent har opfattelsen, at man kan finde gode tilbud på nettet.
Den største barriere er en frygt for misbrug af kreditkortet. Hele 98,6 procent af de adspurgte har i 2001 følt usikkerhed ved at give kreditkortsoplysninger fra sig på nettet. Og bekymringerne falder ikke meget med tiden. Af brugere, der har benyttet nettet i fem år eller mere, svarer 89,1 procent, at de føler usikkerhed ved at give kortet fra sig på nettet. Næsten 60 procent af disse svarer, at de er meget bekymrede eller ekstremt bekymrede.
Da Jeffrey Cole præsenterede sin rapport på årets Comdex-messe i Las Vegas, bad han lytterne i salen om at række hænderne i vejret, hvis de følte samme bekymring ved at give kreditkort oplysninger fra sig på nettet. Og resultatet var det samme som i undersøgelsen ? ca. ni ud af ti rakte hånden i vejret. Derefter spurgte han om, hvor mange der inden for den seneste uge havde givet sit kreditkort fra sig på en restaurant og havde set tjeneren gå ind i et mørkt baglokale med kortet for at returnere ti minutter senere. Salen lo, for langt de fleste havde oplevet det uden at bekymre sig synderligt.
Langt tid om indkøb
Ingen går på nettet for første gang for at købe ind. De hurtigste er de 16- til 18-årige, der i gennemsnit foretager deres første handler efter 14,9 måneder. De er skarpt fulgt af gruppen på 65 år og over.
Gruppen, der bruger længst tid på at foretage den første online-handel, har alderen 56 ? 65, hvor der i gennemsnit går lige knap to år. De er tæt fulgt af gruppen på 19 ? 24 år, der bruger 22,3 måneder, inden de foretager første online-handel.
Bredbånd ændrer alt
Som noget nyt i rapporten i forhold til sidste år viser bredbåndet så småt sit spændende ansigt. Ifølge Jeffrey Cole ændrer bredbåndet alle adfærdsmønstre. Han siger lige ud, at der er et større skel mellem modem-brugere og bredbåndsbrugere, end der er mellem internetbrugere og ikke internetbrugere.
Endnu er det et mindretal af de amerikanske brugere, der har adgang til nettet via bredbånd. 15,2 procent har kabeladgang eller dsl-adgang, men gruppen er i stærk vækst.
- Bredbåndet ændrer alt fra vaner, famliestrukturer og sågar også arkitektur. Igen - det truer især kabel-tv stationerne, for med en bredbåndsadgang, hvor linien hele tiden er tændt, går brugerne til og fra i små bidder - især når der er reklamer i fjernsynet. Når en husstand går fra en modem opkobling til en bredbåndsopkobling rykker computeren ind i familiens skød. Den er tændt hele tiden. Man søger præcist og i små bidder uden at fjerne sig fra kontakt med resten af familien. En tydelig indikator er, at vi nu ser de første huse blive bygget med en ø eller en piedestal designet til computere i køkkener. Når familier får bredbånd, er de online konstant. At sende e-mail, læse nyheder og foretage informationssøgning bliver en naturlig ting at foretage sig spontant, uden at man rykker ind i kontoret, siger Jeffrey Cole.
Nettet truet på livet
Jeffrey Cole slutter interviewet med en sort sky og et lyn.
- Der er dog en spinkel mulighed for, at nettet uddør på grund af manglen på forretning. Jeg tror det ikke, og det viser vores forskning også, at folk vil betale for indhold på nettet Der hersker en overbevisning om, at man kan få samme information gratis på et web-site rundt om hjørnet. Og faktum er, at ingen endnu har været i stand til at lancere en forretningsidé, der virker og er unik på dets egne betingelser, siger Jeffrey Cole.
Det paradoksale er nemlig, at folk hellere end gerne vil af med penge. Især de unge, som i stor udstrækning er begyndt at betale i dyre domme for småting på et andet net, nemlig mobilnettet. Ringetoner, screensavere til telefoner, vittigheder osv., der typisk koster mellem 5 og 10 kroner, sælges som varmt brød i lande, hvor teknologien er fremskreden. Vi kender det i Danmark og i Asien, men fænomenet er nyt i USA.
- Det er paradoksalt, at de unge vil betale så mange penge for skidt til telefonen, mens de ikke ønsker at betale noget som helst for kvalitet på nettet. Jeg har endnu intet svar på det fænomen ? desværre. Men måske finder vi ud af det næste år, siger Jeffrey Cole.
Du kan downloade rapporten her.
