Artikel top billede

Mød den unge version af den mest elskede seriemorder nogensinde

Dexter var ikke ligefrem en af de mest hyggelige tv-serier, men til gengæld var den populær. Nu lander en prequel med en ung seriemorder-lærling.

I ni sæsoner passede Dexter Morgan sit blodige dobbeltjob som retsmediciner og seriemorder, og nu får vi historien om, hvordan den unge Dexter fik etableret sin morderiske praksis i ”Dexter: Original Sin”.

Der er altså tale om en såkaldt prequel, som foregår 15 år før den prisvindende serie, der havde Michael C. Hall i rollen som Dexter.

I den nye serie har Patrick Gibson taget over som Dexter, mens Christian Slater spiller hovedpersonens adoptivfar Harry Morgan, der lærer sin søn, hvordan man får styr på sine morderiske tendenser ved kun at slå bekræftede kriminelle ihjel.

Dexter: Original Sin foregår i 1991 i Miami, hvor den studerende Dexter skal lære at kontrollere sit indre mørke.

Her er adoptivfaderen, som selv er politibetjent, til stor hjælp. For det er naturligvis vigtigt både at kunne identificere de rigtige ofre og sikre sig, at de faktisk er forbrydere.

Samtidig skal man helst kunne slippe afsted med mord efter drab uden selv at ende bag tremmer. Hvis man altså skal være en succesfuld seriemorder, naturligvis.

På billedet kan man se, at den unge Dexter allerede har fået etableret et effektivt kill room, der giver mindelser til mange drabelige scener fra den oprindelige serie.

I de første ti afsnit af Dexter: Original Sin vil vi også kunne følge Dexter, når han begynder som praktikant hos politiets retsmedicinere.

Her spiller Sarah Michelle Gellar fra ”Buffy – Vampyrernes Skræk” en af Dexters chefer, mens Patrick Dempsey spiller rollen som Aaron Spencer, og Molly Brown spiller hovedpersonens søster Debra.

Der er således masser af genkendelige karakterer i den nye serie, selv om skuespillerne er skiftet ud. Til gengæld er der flere af de oprindelige kræfter bag kameraet, som er med til at give Dexter nyt liv – og nye mord. Den oprindelige Dexter, Michael C. Hall, er således en af seriens producere ligesom seriens skaber, Clyde Philips, også står bag den nye serie.

Dexter: Original Sin kan ses på SkyShowtime senere på året.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere