WM-data sælger mindre dansk selskab

WM-data fokuserer nu primært på større virksomheder som kunder. Derfor sælger virksomheden nu det lille danske selskab WM-data Branche, som udvikler IT-løsninger til blandt andet byggebranchen.

31 medarbejdere i det lille software-selskab, WM-data Branche, bliver 1. januar 2002 overtaget af selskabet BYG Data, der ejes af Byggeriets Arbejdsgivere.

BYG Data har 35 medarbejdere, og de to hold medarbejdere skal flytte sammen i kontorer i Vojens, Herning, Odense og Ballerup. Det skriver WM-data og BYG Data i en pressemeddelelse.

WM-data Branche udvikler og sælger IT-løsninger til bygge- og anlægsbranchen, planteskoler og transportsektoren. Det er fortrinsvis små og mellemstore virksomheder.

Det passer imidlertid ikke ind i WM-data koncernens ændrede strategi med at gå efter de store kunder og projekter, oplyser administrerende direktør for WM-data eApplications i meddelelsen.

BYG Data er tilfredse med at få fordoblet medarbejderstaben og overtaget et kundekartotek med 1.500 virksomheder skrevet op. Da der ikke var tale om overlap i funktioner og kompetencer kan selskabet ifølge BYG Datas direktør, Svend Aage Hansen, hurtigt komme til at fungere som en enhed.

WM-data har udviklet den administrative IT-løsning BFC Systemet, der er baseret på Navision XAL, mens BYG Data har udviklet en række specifikke løsninger til fortrinsvis bygge- og anlægsbranchen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere