Spilkonsollerne sælger bedre op til jul end forventet hos producenterne. Eksempelvis udsender Nintendo ? den næststørste producent af spilkonsoller ? glade pressemeddelelser om, at GameCube sælger bedre end forventet i USA.
For Nintendo drejer det sig om at hale ind på hovedkonkurrenten Sony med PlayStation2 som flagskib. Samtidig håber Nintendo at have lagt så hårdt ud i de små hjem, at Microsofts Xbox får svært ved at hente det japanske firma.
Umiddelbart går det godt med at få afsat konsollen, melder firmaet. Inden årets udgang har selskabet som mål at have afskibet 1,3 millioner styk GameCubes til hovedmarkedet i USA. Det mål er 200.000 over det oprindelige mål.
Torsdag lød det fra hovedkvarteret i Kyoto i Japan, at salget er seks procent over det forventede på nuværende tidspunkt. Det skriver Bloomberg.
I øjeblikket er den første sending til de amerikanske detailbutikkerne udsolgt.