Artikel top billede

"Forskellige indlæringsformer skal understøttes, og det gør vi", siger Thomas Schnegelsberg fra Microsoft.

Microsoft: Office er standarden i kommunerne

Kommunerne vælger i stigende grad Office fra til fordel for konkurrerende kontorprodukter. Det er ikke godt, siger Microsoft.

Flere og flere kommuner giver Microsoft en kold skulder og ser sig om efter alternativer til software-gigantens Office-pakke.

Den holdningsændring har Microsoft ikke ladet gå ubemærket forbi.

Microsoft har eksempelvis reageret kraftigt på Lyngby-Taarbæk Kommunes beslutning om at skifte kontorpakke.

Det er blandt andet sket i et åbent brev til borgmesteren, hvor Microsofts teknologidirektør Jasper Hedegaard Bojsen langer kraftigt ud efter kommunens software-dispositioner.

Det har åbnet spørgsmålet om, hvorvidt et gennembrud er på vej for OpenOffice.

I forbindelse med udgivelsen af Office 2010 beta i sidste uge spurgte vi derfor Microsofts divisionschef for Office om, hvorfor en kommune skal vælge Microsoft Office frem for en konkurrerende kontorpakke eller et online-kontor.

Langt mere end fed og understreget

Thomas Schnegelsberg, hvor adskiller Microsofts kontorpakke sig positivt fra eksempelvis OpenOffice, hvis brugerne er elever i en ganske almindelig folkeskoleklasse?

"Multimedie udgør en større og større del af de opgaver, som eleverne i en skoleklasse afleverer," siger Thomas Schnegelsberg.

"Derfor har vi brugt mange kræfter på at styrke denne del af Office-pakken. Det er blandt andet blevet langt lettere at behandle billeder eller redigere video direkte i Office-programmerne."

"Elever lærer på forskellige måder. De forskellige processer, hvad enten det er med video, lyd, billeder eller tekst understøttes bedre i Microsoft Office. Indlæringsformerne skal understøttes, og det gør vi," vurderer han.

"Argumentet om, at en kontorpakke bare skal indeholde fed og understreget, holder ikke. Det handler om langt mere," siger Thomas Schnegelsberg.

Vi sætter standarden

Et af de argumenter man ofte støder på i forbindelse med software-produkter er, at brugerfladen er bedre end konkurrenternes. Hvad er det helt præcist, der gør Office mere brugervenligt?

"Det handler om at kunne formidle sine ideer effektivt. En enkel og hurtig brugerflade gør det muligt. Det har vi, og det adskiller os fra konkurrenterne," siger Thomas Schnegelsberg.

"Vores måde at navigere på i Office-pakken er baseret på rigtig mange analyser. Vi har en hel afdeling, der kun arbejder med brugervenlighed. Her analyserer antropologer eksempelvis på forsøgspersoner, der er forsynet med elektroder på kroppen, så man kan følge deres arbejdsmønstre. Resultaterne danner grundlag for vores valg," fortæller Thomas Schnegelsberg.

"Vi tager det meget seriøst. Alle andre, der udvikler kontorprodukter, arbejder i samme retning som vi gør. Vi er de facto standarden for brugerflader," vurderer han.

Med hensyn til en online-kontorpakke har Microsoft dog ikke været de facto standarden, men det skal der nu laves om på.

I forbindelse med lanceringen af Office 2010 er Microsoft også klar med en gratis web-udgave af kontorpakken. Er det et angreb på eksempelvis Googles online-kontorpakke?

"Det vil jeg ikke sige. Vi er den ledende leverandør af Office-produkter, og derfor er det også naturligt, at vi tilbyder en gratis online-tjeneste," lyder det fra Thomas Schnegelsberg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere